Tabt Tråd er journalistisk redigeret og tilmeldt Pressenævnet.

Russiske Yuri Grigoriev blev 95 år gammel.

NYHED / BAGGRUND / UDLAND / FORSKNING: I årtier var russiske Yuri Grigoriev fyrtårnet over dem alle i russisk strålingsforskning. Hans restriktive grænseværdier fastholdes i Østblokkens gamle ledernation, selv om de forkastes af Vesten, hvor det især er strålemiljøaktivister, som bærer hans idéer og hylder ham. Tirsdag 6. april døde Yuri Grigoriev, 95 år gammel.

HAN KALDES FOR verdens første radiobiolog. Han har forsket og debatteret om emnet radiofrekvent stråling i otte årtier. Han har forsket i kosmonauternes strålemiljø for det sovjetrussiske rumprogram, håndteret Chernobyl-katastrofens atomstrålingsofre, været mangeårig formand for det russiske videnskabelige stråleudvalg og været rådgiver i Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Tirsdag den 6. april døde det russiske forskningsikon, Yuri Grigoriev, i en alder af 95 år.

Det skriver Oleg Grigoriev tirsdag i en meddelelse på Twitter. Oleg Grigoriev er i dag Yuri Grigorievs efterfølger som formand for den russiske strålingskomité, RusCNIRP.

I opslaget hylder Oleg Grigoriev sin forgænger og har tilmed skrevet og offentliggjort en nekrolog, som blandt meget andet hylder ham for at efterlade 380 videnskabelige publikationer ved sin død.

Det var også et levende stykke historie om den kolde krigs systemforskelle i radiobølgeforskningen, som nu har åndet for sidste gang.

Yuri Grigoriev må regnes som stamfaderen til den sovjetrussiske standard for radiobølgers eksponeringsgrænser, som traditionelt er strammere og dermed betydeligt mere restriktiv end dem, der følges i Vesten og som i dag anbefales af den internationale ICNIRP-komité.

En af de forskere, som hylder ham, er den russiske radiobiolog Igor Belyaev, som var en del af WHO’s seneste kræftekspertgruppe om radiofrekvent stråling i 2011 og som til daglig er doktoreret forsker ved det biomedicinske fakultet i Slovakiets hovedstad, Bratislava.

Om Yuri Grigorievs videnskabelige arv siger ham til Tabt Tråd tråd:

“Professor Grigoriev var en af de første forskere, som en drog en konklusion om modulationens rolle for radiofrekvente biologiske effekter og øget følsomhed hos børn. Baseret på sine egne og andre tilgængelige studier anbefalede han betydelige begrænsninger af børns udsættelse for radiofrekvente påvirkninger som mobilkommunikation og Wi-Fi.”

Skadelige effekter påregnes

Yuri Grigorievs forskningsmæssige arv er dog kontroversiel i Vesten. Hans anbefalinger om strikse russiske grænseværdier er funderet i forskning, som vestlige institutioner i alle tider har kigget på med skepsis.

Mens den vestlige strålesikkerhed på det radiofrekvente felt har til hensigt at beskytte mennesker mod akutte varmeskadeeffekter, som opstår ved stærke feltstyrker, så er de russiske grænseværdier sat for at beskytte befolkningen mod langtidseffekter, som kan opstå efter år med vedvarende ikke-ioniserende stråleeksponering.

I Rusland anser man især immuneffekter, nerveskader og neurodegenerative hjernelidelser som sandsynlige skadevirkninger af radiofrekvent stråling.

Den vestlige kritik lyder typisk, at den russiske forskning bag antagelserne er svag.

I Sovjetunionen undersøgte man blandt andet medarbejderne på radiofabrikker og militært radarpersonale. Andre afgørende studier har været dyreforsøg.

Men de videnskabelige studier savner blandt andet dosimetri, som kan fastlægge, hvor meget stråling de undersøgte personer i grunden har modtaget, anføres det, når diskussionerne ruller.

Styrker og svagheder

Dariusz Leszczynski, som i mange år var professor i biokemi det finske stråleagentur, STUK, voksede selv op og blev universitetsuddannet i Polen, hvor de sovjetiske grænseværdier gjaldt. Selv om han er kendt for at advokere for øget forsigtighed med radiofrekvent stråling, er han skeptisk over for den forskningslitteratur om strålingen, der er skrevet på russisk.

Han beskriver forholdet som to svært forenelige verdener af forskningslitteratur: Den engelsksprogede og den russiske.

“Russiske forskere var stærke i teoretiske videnskabsdiscipliner, hvor det er hjerner, blyanter og papirer, man anvender. Derimod var den eksperimentelle forskning inden for biovidenskab ikke på højde ved Vesten. Det skyldtes blandt andet embargoer imod at fragte nye teknologier over på den anden side af Jerntæppet.”

“Så der er tvivl om, hvorvidt disse russiske studier havde en tilstrækkelig kvalitet til at kunne fagfællebedømmes og dermed publiceres i videnskabelige tidsskrifter i Vesten”, fortæller han.

For eksempel har russiske studier været udsat for såkaldte replikationsforsøg i Vesten, hvor det viste sig, at de russiske resultater ikke kunne gentages, når man prøvede dem efter.

“Men som det altid er med replikationer, var det spørgsmålet, om disse forsøg også var reelle replikationer eller forsøg på at forbedre de gamle studier, hvilket er meget almindeligt”.

Masser af dialog mellem blokkene

Men selv om der altså har været – og stadig er – stor forskel fra øst til vest i synet på risikovurderinger og videnskab, så har Yuri Grigoriev samarbejdet tæt med vestlige topforskere på området – og nydt stor kollegial anerkendelse.

I 2012 var Yuri Grigoriev selv medforfatter til et videnskabeligt papir, som beskrev baggrunden for de strengere russiske eksponeringsgrænser – sammen med hovedforfatteren Michael Repacholi, som fra 1992 til 1996 var ICNIRP’s første formand.

En decideret rivalisering som rumkapløbet og atomkapløbet stod på under Den Kolde Krig – og faktisk også senere. Men hvor rumkapløbet og atomkapløbet handlede om at være størst og stærkest, var rivaliseringen om den radiofrekvente strålehygiejne en anderledes sag.

Mens Sovjetunionens restriktive grænseværdi blev udbredt til lydstaterne øst for det gamle jerntæppe, så arbejdede elektroingeniørernes internationale selskab, IEEE, for at udbrede den vestlige standard til resten af verden.

IEEE’s dogme om at grænseværdien skal beskytte de eksponerede opvarmningsskader ved høje feltstyrker, er samme idé, som den internationale ICNIRP-komité adopterede ved sin start i 1992 og som ICNIRP stadfæstede med sine første retningslinjer i 1998.

På julekort med hinanden

Man har altså kæmpet mod hinanden om at overbevise verden.

En af IEEE’s helt store kræfter – og dermed Yuri Grigorievs hovedrival på verdensscenen, var den amerikansk-taiwanesiske forskerveteran Chung-Kwang Chou (“C-K Chou”), som i mange år var professor i bioteknologi ved University of Washington i Seattle. I år blev han hædret med IEEE’s fineste æresdiplom for at have udbredt IEEE’s strålingsgrænser til det meste af verden.

Men altså: Aldrig til Rusland.

Den Taiwan-fødte amerikaner, Chung-Kwang Chou, blev i år hædret med den højeste ærespris af elektroingeniørernes internationale selskab, IEEE. Chou var livslang kollega og ven med Yuri Grigoriev.

Selv om man ikke skulle tro det, så var C-K Chou og Yuri Grigoriev vitterlig på julekort med hinanden.

C-K Chou begræder, at han har mistet en kær ven igennem 40 år, som han første gang traf under et videnskabeligt udveksklingsmøde i Seattle i de tidlige 1980’ere:

“Det er trist at få at vide, at min gamle kære ven, Dr. Yuri Grigoriev, er taget herfra. Sidste december var første gang, jeg ikke modtog hans varme julehilsen, som altid begyndte med ‘Min kære ven, C-K’,” fortæller han til Tabt Tråd.

“Jeg har tænkt, at han måske ikke havde det godt. Nu vil han blive savnet af alle venner og kolleger på området”.

C-K Chou var og er i sagens natur en indædt kritiker af den russiske standard for radiofrekvent strålebeskyttelse og skrev i 2003 forskningsartiklen “Grundlæggende problemer med forskelligt rapporterede biologiske effekter af radiofrekvensfelter”, som blev offentliggjort i det russiske forskningstidsskrift “Strålingsbiologi og Radioøkologi”.

Artiklen var meget kritisk over for de videnskabelige studier fra Rusland, som ligger til grund for, at Rusland beskytter sin befolkning med en betydeligt strammere grænseværdi for mobilstråling.

Men respekten mellem de to verdensrivaler var altid intakt, fortæller han.

C-K Chou bemærker over for Tabt Tråd, at Yuri Grigoriev gav plads til hele hans kritik i det russiske forskningstidsskrift – uden at ændre et komma.

“Selv om Yuri og jeg havde forskellige synspunkter om emnet, holdt vi et varmt forhold mellem os gennem fire årtier”.

Uenigheden fortsætter

Masser af dialog og masser af diskussion har altså fundet sted. Men Rusland og Vesten er stadig splittet i spørgsmålet om ansvarlige grænseværdier for radiobølger.

Især efter årtusindskiftet kastede Yuri Grigoriev sig som omrejsende aktivist til konferencer og symposier sig indædt ind i diskussionerne med sine vestlige kolleger, som han beskyldte for at tjene de teknologiske industrier med eksponeringsstandarder, som i bund og grund er skabt af elektroingeniører i IEEE, der har tætte bånd til industrien.

Det vestlige forskermiljø har altid modsvaret kritikken med, at streng russisk politik ikke hviler på tilstrækkelig videnskab.

Yuri Grigorievs grundliggende antagelser om potentielle skadevirkninger gælder i Rusland i dag. Blokforskellen har overlevet Den Kolde Krigs afslutning. Til gengæld falder gamle lydstater fra i disse år.

Når Polen og Ukraine for nylig har adopteret ICNIRP’s traditionelt vestlige eksponeringsgrænse, er det sket som et led i teleindustriens kampagne for at få 5G udrullet, fordi 5G behøver et større råderum med højere grænseværdier.

Rusland har derimod holdt fast og har også skærpet sine anbefalinger, selv om faglige diskussioner i årenes løb har sigtet imod at få russerne til at opgive enspænderiet og følge den dominerende linje, som treenigheden IEEE, ICNIRP og WHO’s strålingskontor The International EMF Project har prædiket og udbredt.

Den nuværende formand for det russiske strålingsudvalg, Oleg Grigoriev, skrev på Twitter i februar år, at når Rusland nu vælger at fastholde en ganske restriktiv grænseværdi, er det på trods af pres fra industriens lobbyister:

Hyldes af aktivister

Hvis Yuri Grigoriev er anerkendt i Vesten, er det især blandt vestlige strålemiljøaktivister.

Han var tilknyttet det strålingskritiske forskerselskab BioInitiative med base i USA og var medforfatter til gruppens rapporter.

På sociale medier bliver Yuri Grigoriev hyldet af vestlige aktivister. Mange havde en personlig relation som den førende britiske aktivist Eileen O’Connor, der har besøgt Yuri Grigoriev i hans hjem i Moskva.

Den dansk-islandske strålemiljøaktivist Henrik Eiriksson, som i knap 20 år har været en del af flere danske og internationale ngo’er på feltet, traf selv Yuri Grigoriev i London i 2008, hvor en konference samlede et væld af enige og uenige topfigurer fra forskningsfeltet.

“Da jeg havde æren af at møde professor Grigoriev i 2008 var det hans hjertevarme og tålmodighed der gjorde enormt indtryk. At Yuri var en kæmpe indenfor stråleforskning herskede der ingen tvivl om og hans fokus på beskyttelse af børn og unge var noget enhver forsker indenfor ethvert toksikologisk felt bør studere og lære af”, siger han til Tabt Tråd”.

Flere aktivistiske påstande om skadeeffekter af radiofrekvent stråling stammer også direkte fra de russiske dispositioner, som Yuri Grigoriev stod fadder til.

Visse vestlige studier indikerer, at radiofrekvent stråling muligvis kan være årsag til neurodegenerative hjernelidelser, som russerne påstår. Den hollandske EMV-komité konkluderede det også i sin 5G-rapport i september 2020, at en mulighed ses.

Til gengæld savner den vestlige forskningslitteratur nogle resultater, der kan påvise en negativ immuneffekt, men netop påstanden om negativ immuneffekt har floreret i sociale mediers paniske rygter om, at 5G kunne være årsag til eller forværre en coronapandemi.

Dariusz Leszczynski er generelt skeptisk over for russiske dispositioner, som vestlig forskning ikke har bekræftet, men han mener også, at de stridende blokke i spørgsmålet har forspildt chancen for at blive klogere af hinanden.

De mange dialoger og samarbejder, som har eksisteret i årtier, har aldrig ført til reelle forandringer i nogen af blokkene:

“Jeg tænker, at det videnskabelige øst-vest-samarbejde fejlede. I øst ønskede man ikke at erkende sine mangler. Vesten var ligeledes stædig og nedladende og betragtede sin egen videnskab som overlegen, selv om det ikke altid er tilfældet. I sidste ende har vi ikke løst problemerne med forskellene på forskningsresultater i henholdsvis vest og øst.”