Tabt Tråd er journalistisk redigeret og tilmeldt Pressenævnet.

David Wedege. Journalist og redaktør, Tabt Tråd.

KOMMENTAR / LEDER: Dette er tilegnet Frank de Vocht, som er professor i epidemiologi ved universitetet i Bristol i England og som har særlig interesse for ikke-ioniserende stråling.

I tidernes løb har den hollandske forsker beklaget sig over sensationelle nyhedsvinklinger af forskningsresultater, som kunne antyde skadelige effekter af radiofrekvent stråling og som han mener, oversælger studierne uden at pege på deres begrænsninger.

Han savner den anden side af medaljen.

I et opslag på det sociale medie Twitter efterlyser han så, at kritiske historier om visse skandaler får en tilsvarende plads i nyhedsbilledet.

“Man burde bringe historien”

Helt konkret opfordrer han det amerikanske specialmedie, Microwave News, til at omtale et studie, som viste sammenhæng mellem mobiltelefoni og brystkræft, som var bragt i forskertidsskriftet Experimental and Therapeutic Medicine.

Årsag: På Frank de Vochts opfordring havde forskertidsskriftet, hvor studiet var bragt, trukket forskningsartiklen tilbage.

Frank de Vocht har fuldkommen ret i, at ethvert publicistisk medie har pligt til at vise begge medaljens sider med samme lupstørrelse.

Men er det tilbagetrukne kræftstudie så en forsideværdig skandale?

Tabt Tråd er ikke Microwave News.

Som et tæt beslægtet medie har Tabt Tråd kendt det taiwanesiske brystkræftstudie, siden det blev offentliggjort. Tabt Tråd omtalte ikke studiet, som rapporterede om en sammenhæng mellem mobiltelefoni og brystkræft.

Ekstra kritisk filter

Hvorfor gjorde Tabt Tråd det ikke?

Et kritisk filter bestemmer, hvilke forskningsnyheder som er væsentlige. Forskertidsskrifter optager studier, som er bedømt af fagfæller. På godt videnskabsdansk hedder det peer-review.

Men selv om fagfællebedømmelse findes for at sikre lødighed, redelighed og kvalitet, så viser historien, at langt fra alle fagfællebedømte forskningsartikler i anerkendte forskertidsskrifter har tilstrækkelig kvalitet til at sige noget sandt på kvalificerede grundlag.

Er det en krise for forskertidsskrifterne? Muligvis. Det diskuterer forskerne livligt i tiden.

Tabt Tråds kritiske filter er nødt til at være mere finmasket end det såkaldte peer-reviewsystem.

Men journalistik er ikke videnskab, og journalister har ikke selv de fornødne kvalifikationer til at vurdere videnskabelige papirer.

Derfor orienterer Tabt Tråd sig igennem eksperters meninger og umiddelbare reaktioner på nye studier, og det er reglen frem for undtagelsen, at nye forskningsresultater forbigås i relativ stilhed, fordi de færreste nye studie for alvor formår at lyse op og skabe nye og kvalificerede erkendelser.

Ret beset hverdagskost

Umiddelbart tydede det altså ikke på, at det taiwanesiske studie, som hævdede at finde sammenhæng mellem brystkræft og mobiltelefoni, var udført på en måde, der kunne give et overbevisende resultat i nogen nævneværdig grad.

Så Tabt Tråd ignorerede offentliggørelsen, da den fandt sted. Tabt Tråd har ignoreret tilbagetrækningen uden det på nogen måde er hjælp til at dække over strålingskritisk forskning, som er forfejlet.

I 2020 blev et meget omtalt papir trukket tilbage, efter det havde påstået sammenhæng mellem 5G og corona. Tabt Tråd ignorerede udgivelsen og tilbagetrækningen.

Det er ikke uvæsentligt at fortælle, at inferiøre papirer fra tid til anden bliver udgivet og trukket lige så hurtigt tilbage igen.

Måske fortjener disse papirer bare – ingen opmærksomhed overhovedet.

Den modsatte effekt

At bringe sensationsvinklede nyheder om tilbagetrukne papirer kan omvendt have en effekt i nyhedernes modtagerhav, som Frank de Vocht næppe bryder sig om.

Nyheder om tilbagetrukne artikler har ofte været anledning til spekulationer om, at industrien presser eller bestikker forskertidsskrifter til at trække papirer tilbage.

I 2020 omtalte Tabt Tråd et papir, som var trukket tilbage fra ingeniørorganisationen IEEE’s tidsskrift. Læsernes reaktioner emmede af korruptionsmistanker.

“Så er der ved at ske det som der allerede sker med kritisk vaccine-forskning”, bemærkede en læser.

“Stakkels ingeniørtidsskrift det er slut med at være kritisk så”, bemærkede en anden.

Tabt Tråd måtte ligefrem ændre sin nyhedstekst på Facebook og understrege, at intet kunne understøtte korruptionsmistanker.

IEEE offentliggør fra tid til anden kritisk forskning, som stiller spørgsmål ved radiofrekvent stråling i hverdagens teknologier.

Men sommetider findes konspirationsskandalerne. Dem, der er ægte og bærer trykmærket fra en retsdommers hammer.

Tabt Tråd har netop beskrevet, hvordan den tyske bioprofessor Alexander Lerchl ihærdigt forsøgte at presse mobilkritisk forskning ud af forskningslitteraturen. Det blev en PR-succes for Lechl, som lykkedes med at tilsværte mobilkritisk forskning. På den anden side blev intet trukket tilbage, og Lerchl selv er straffet med to injuriedomme for sværtekampagnen.

Men der er ingen grund til at så mistanker om – ikke oftere end nødvendigt – at hemmelige kræfter konspirerer imod forskningspapirer, rejser tvivl om mobilstråling.