Tabt Tråd er journalistisk redigeret og tilmeldt Pressenævnet med ansvar for indholdet.

Modelfoto: Valeriia Miller (Pexels.com)

NYHED / INDLAND: “Tjekdet” fortæller sine læsere, at overvældende med solid forskning ikke viser skadelige forplantningseffekter af mobilstråling.

  • Én af faktamediets anvendte eksperter er den nu dobbeltdømte skandaleprofessor Alexander Lerchl.
  • Faktaartiklens konklusion savner også støtte fra topkomitéernes nyeste videnskabelige rapporter – og fra landsførende dansk fertilitetsklinik.
  • Et særligt spørgsmål svarer Tjekdets redaktør aldrig på.

HAN FORFULGTE SINE forskningskolleger med svindelanklager, fordi det EU-finansierede forskningsprojekt, REFLEX, i 2004 fandt sammenhænge mellem mobilstråling og DNA-skader i celleforsøg.

Siden har sværtekampagnen fået den tyske biologiprofessor Alexander Lerchl dømt ad to omgange for de samme injurier: Det skete i 2015 og i 2020.

Han blev også vurderet inhabil af WHO’s kræftagenturs, som i 2011 skulle evaluere forskningen om mobilstråling.

Ekspert i dansk faktamedie

Alligevel har Alexander Lerchl optrådt som ekspert i et dansk medie.

I 2019 undersøgte faktamediet “Tjekdet”, om der kan være sammenhæng mellem 5G og skader på menneskelig forplantningsevne.

Alexander Lerchl var en af flere eksperter, som Tjekdet anvendte i faktamediets artikel.

I et studie, som der ikke henvises nærmere til, siger Alexander Lerchl til Tjekdet:

“Vi har ikke set nogen virkning på fertilitet hos mus – hverken hankøn eller hunkøn – i løbet af fire generationer af mus. Vi kan ikke få øje på, at der findes noget fornuftigt argument for at formode, at 5G har en negativ virkning på fertilitet.”

I et andet citat betegner han så sterilitet på grund af 5G som en usandsynlighed.

Er der overvældende modbevis?

I artiklen fra 2019 beskæftiger Tjekdet sig både med påstanden “komplet sterilitet” og med mistanker om nedsat fertilitet på grund af mikrobølger som mobilstråler.

I Tjekdets faktatjekkende artikler, mødes man med konkluderende indledninger, skrevet i grafiske faktabokse.

I indledningen til Tjekdets artikel fra 2019 om fertilitet og mobilstråling konkluderer artiklen, at “den klare overvægt af solid forskning viser, at mobilstråling ikke forringer fertiliteten hos mennesker”.

Videnskaben skulle altså se overbevisende og ret afklaret ud, fortæller Tjekmediet sine læsere.

Men læser man to forskningsrapporter, som respekterede forskningskomitéer har udgivet i 2020, så støtter disse rapporter ikke forklaringsafsnittet i Tjekdet’s faktatjek.

Udsagnet er eksempelvis ikke i overensstemmelse med den hollandske ekspertkomités vurdering fra 2020.

Den hollandske ekspertkomité har vurderet, om skadelige effekter i forskellige kategorier ser sandsynlige, mulige eller usandsynlige ud. Derudover kan spørgsmål også klassificeres som uafklaret, fordi der mangler studier af tilstrækkelig kvalitet og kommer således ikke frem til, at fertilitetseffekter kan vurderes som usandsynlige i noget frekvensområde.

Svensk rapport kræver afklaring

I frekvensspektret mellem 2,2 og 5 Ghz har den hollandske forskningskomité vurderet, at skadelige fertilitetseffekter kan anses som mulige. Det var ikke muligt for komitéen at nå en konklusion om frekvensområderne under 2,2 Gigahertz eller over 5 Gigahertz.

Heller ikke den svenske mobilstrålingskomité (SSM) anser fertilitetsspørgsmålet som noget, der er usandsynligt eller som et spørgsmål, der er afklaret. Rapporten peger på tre konkrete studier fra 2018, som har undersøgt stråling og effekter på sædkvalitet i det frekvensområde, som anvendes til Wi-Fi og som er tæt på visse mobilfrekvenser.

I 2020-rapporten fra svenske SSM fremstilles forringet fertilitet som en begrundet bekymring, der ikke er tilstrækkeligt undersøgt endnu:

“Der er også et behov for yderligere at undersøge observationen af lavere sædtal, sædens levedygtighed og nedsat serumtestosteron på grund af radiobølgeeksponering af testikler i dyreforsøg. inden konklusioner kan træffes om de mulige implikationer for menneskers sundhed”.

Dansk klinik ser sammenhæng

Altså: Studier viser tegn på fertilitetsskadende effekter, som muligvis har betydning for mennesker. Der er brug for yderligere forskning for at afklare det.

Som et paradoks i Tjekdets artikel, siger fertilitetsklinikken på Regionshospitalet i Skive også til faktamediet, at klinikken fraråder nærkontakt mellem mobiltelefon og forplantningsorgan på grund af muligheden for, at både apparatets elektriske varme og radiofrekvente stråling forringer mænds sædkvalitet.

Derimod mener laboratorieleder Betina Boel Povlsen i sin kommentar, at det lyder overdrevet, at 5G skulle kunne føre til komplet sterilitet.

Også den 3. september 2020 sagde fertilitetsklinikkens professor Peter Humaidan i tv-udsendelsen Lægens Bord på DR1, at forskningen rejser en tilstrækkelig bekymring for mænds sædkvalitet, hvis man befinder sig i elektromagnetiske felter fra kommunikationsudstyr.

Derfor fraråder den landsførende klinik i Skive, at der er nærhed mellem forplantningsorgan og sendeudstyr som mobiltelefoner og bærbare computere.

“Ja, folk, der befinder sig i et elektromagnetisk felt, får en dårligere og nedsat sædkvalitet, og jo længere, desto dårligere”, sagde Peter Humaidan 3. september 2020 i tv-udsendelsen Lægens Bord.

Fortyder et valg

Hvis Tjekdet havde kendt til Alexander Lerchls injuirieskandale, havde faktamediet ikke brugt tyskeren som ekspert.

Det bedyrer Tjekdets chefredaktør, Thomas Hedin, over for Tabt Tråd:

“Vi opdagede dengang desværre ikke injuriesagerne. Havde vi været bekendt med dem, havde vi formodentlig valgt en anden ekspertkilde som supplement til de øvrige, der medvirker i artiklen”, siger han.

På grund af oplysningen vil han tilføje en bemærkning til artiklen, som omhandler Lerchls injuriedom.

Men vedstår konklusionen

Thomas Hedin fortryder så ikke, at Tjekdets artiklens indledning giver indtryk af, at overvældende med forskning taler imod skadelige fertilitetseffekter.

“Jeg mener, artiklen er af god kvalitet og endda meget nuanceret, når man læser den til ende”, siger Thomas Hedin.

Vurderingen, som Tjekdets artikel giver en fremhævet særplads, stammer fra én kilde – amerikanske Timothy Jorgensen.

Han er især ekspert i ioniserende stråling. I 2016 skrev han et populærvidenskabeligt blogindlæg om emnet mobilstråling og fertilitet.

Men senere har både en svenske og en hollandsk rapport om ikke-ioniserende stråling betegnet nedsat fertilitet som en mulighed. Muligheden er understøttet af forskningsresultater. Især to studier fra 2018 bliver fremhævet.

Thomas Hedin mener ikke, at Tjekdet kunne have vidst, at højtstående komitérapporter i 2020 ville betragte skadelige fertilitetseffekter som mulige.

“Det er først og fremmest væsentligt at påpege, at du linker til rapporter af den ene og anden art, der er offentliggjort efter vores faktatjek, hvor professor i biologi og etik i naturvidenskab og teknologi Alexander Lerchl medvirker. Dermed bliver din kritik sat i en forkert og omvendt tidsmæssig kontekst. Jeg kan med min bedste vilje ikke se, hvordan vi kunne have taget ikke-eksisterende rapporter i betragtning, da vi lavede vores research til artiklen for snart to år siden.”

Hvordan valgte de sandhedsvidnet?

Thomas Hedin har ikke endnu taget stilling til, om artiklen skal opdateres med ny viden om fertilitetseffekter. Han siger, at det er en mulighed:

“Det er ikke usædvanligt, at vi ind imellem opdaterer ældre artikler med ny viden.”

Tabt Tråd har også spurgt Thomas Hedin om, hvorfor det var god kildekritik og tilstrækkeligt undersøgt at gøre Timothy Jorgensens vurdering til artiklens konklusion om nedsat fertilitet.

I artiklens indledning – på en særplads i en faktaboks – lyder vurderingen: “Den klare overvægt af solid forskning viser, at mobilstråling ikke forringer fertiliteten hos mennesker.”

Tabt Tråd stillede Thomas Hedin omtrent det samme spørgsmål i forskellige opfølgende e-mails ad tre omgange.

Men Tjekdets chefredaktør svarede ikke på spørgsmålet hverken første, anden eller tredje gang.

Find artiklen hos Tjekdet: “Flere end 11.000 borgere er bekymrede, men 5G fører næppe til komplet sterilitet”