Tabt Tråd er journalistisk redigeret og tilmeldt Pressenævnet med ansvar for indholdet.

Modelfoto: Pixabay (Pexels.com)

NYHED / UDLAND / MEDIER: Den tyske bioprofessor og mobilstrålingsekspert, Alexander Lerchl, har i to årtier modtaget i omegnen af 30 millioner kroner fra den tyske forbundsstat.

Det viser en ny opgørelse, som det amerikanske specialmedie Microwave News har foretaget på baggrund af oplysninger fra den tyske forbundsstats strålingsstyrelse, BfS.

Microwave News, som siden 1981 har dækket forskningen af mikrobølgeeffekter med sit journalistiske magasin, har fulgt op på Alexander Lerchls injuriedom nummer to med en serie af artikler, som beskriver Lerchl-skandalen.

Serien, der består af to artikler, er offentliggjort i dag, 8. februar.

Både i 2015 og 2020 blev Alexander Lerchl dømt for bagvaskelse i millionklassen mod en laboratorietekniker fra det medicinske universitet i Wien.

Formålet med Lerchls sværtekampagne var at fjerne mobilkritiske forskningsresultater fra den videnskabelige litteratur. Forehavendet lykkedes ikke. Til gengæld er han nu dømt to gange for at opdigte en forfalskningsskandale.

På trods af injuriedommene har strålingsstyrelsen, BfS, fortsat bestilt forskning for millioner hos den dobbeltdømte forsker.

Lerchl er sandsynligvis den mest velsignede laboratorieforsker i verden, når det måles i tildelte forskningspenge, bemærker Microwave News på Twitter.

En betydelig del af disse penge er også kommet fra teleindustrien, som især leverede 80 millioner kroner til det tyske mobilforskningsprogram fra 2002 til 2008.

Læs artikelserien hos Microwave News (Sprog: Engelsk): “Stor belønning for dårlig opførsel”“Tysk domstol lukker munden på grundløs kritik af radiofrekvente dna-studier”