Tabt Tråd er journalistisk redigeret og tilmeldt Pressenævnet med ansvar for indholdet.

Kampagnegrafik fra organisationen Phonegate Alert: En mobiltelefon kan i værste fald stråle for kraftigt på kritiske steder.

NYHED / UDLAND: Siden oktober 2018 har en leksikal artikel på den fransksprogede del af Wikipedia beskrevet, hvordan en lang række mobiltelefoner på markedet under visse forhold er i stand til at overskride den anbefalede grænseværdi for tilladte strålingsniveauer.

Nu er den leksikale artikel blevet fjernet og eksisterer ikke længere på fransk Wikipedia.

Det skriver den franske NGO-organisation Phonegate Alert i en pressemeddelelse.

I en årrække har Phonegate Alert med den franske læge og aktivist Marc Arazi kæmpet for at skabe åbenhed om de markedskontroller, som den franske telestyrelse, ANFR, foretager af mobiltelefoner.

ANFR nægtede i første omgang at udlevere telestyrelsens testmålinger af markedets mobiltelefoner.

Men 1. juni 2017 afgjorde en fransk domstol, at ANFR skulle offentliggøre de måleresultater, som havde undersøgt strålingsniveauerne i et hundredtal af forskellige telefonmodeller og som viste, at den anbefalede grænseværdi kunne overskrides uden at bryde selve lovgivningen i cirka 9 ud 10 modeller, som var testet.

Phonegate Alert udtrykker i pressemeddelelsen, at Wikipedia-artiklen har været forfulgt af modstand og at sagen og emnet er belagt med strengt tabu i fransk offentlighed.

Tabt Tråd beskrev i 2020 hele sagen, og Tabt Tråds artikler førte til direkte reaktioner hos Sundhedsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen