Tabt Tråd er journalistisk redigeret og tilmeldt Pressenævnet med ansvar for indholdet. Denne kommentarartikel udtrykker Tabt Tråds analyse og holdning.

KOMMENTAR / ANALYSE: Danmark og Europa er en galakse for sig. Men man kan ikke udelukke, at amerikansk retssag om mobilstrålingens grænseværdier også kan give dønninger på denne side af havet, hvor misinformation og misforståelser trives – ikke mindst på Christiansborg, skriver Tabt Tråds redaktør David Wedege i en analyse.

FORVENT IKKE NOGET jordskred. Regn ikke med revolution, hvis sagsøgergruppen i USA kan påføre den amerikanske telestyrelse, FCC, et retsligt sæbeøje ved domstolen.

Man kan ikke spå om retsudfald, der ikke er sket endnu, men det tyder på, at FCC faktisk kan tabe og dermed kan tvinges til at omgøre en beslutning fra 2019, der freder USA’s strålingsgrænser, som er sat for 25 år siden – i mobiltelefoniens spæddom.

En af sagens tre dommere har allerede antydet, at han er indstillet på at dømme til sagsøgers fordel. Det hører man ikke i midten af danske retsmøder. Så forskellige kan retstraditioner være.

Men forvent intet jordskred, hvis det sker. Forvent ikke, at FCC, som traditionelt er nært knyttet til teleindustrien, opgiver de enorme politiske og industrielle interesser, som FCC benhårdt forsvarer i retssagen.

Byttet, som sagsøger sigter efter, er en beslutning om at frede USA’s retningslinjer, som ikke har set ændringer i 25 år. En omgørelse vil blive startskuddet på sagsøgernes kamp for restriktiv revision af grænseværdien. Ikke nogen afslutning.

Hvis sagen umiddelbart kan have en effekt, kan den tydeliggøre over for offentligheden i USA, hvem der har ansvar og kompetencer, når grænseværdien besluttes.

Man har givet telestyrelsen FCC ansvaret for at fastsætte USA’s retningslinjer for trådløse antenners strålingsemissioner, men FCC er ingen som helst sundhedsfaglig autoritet.

FCC’s advokat forklarede mandag i appelretten i Washington (D.C.), at FCC henter sine oplysninger hos sundhedsstyrelsen FDA (styrelse for fødevarer og lægemidler) samt ICNIRP og WHO.

FCC er ellers pålagt en anden forpligtelse, fremgik det af retsmødet. FCC’s pålæg er at lade sig rådgive af en tværinstitutionel forskningkomité. Et såkaldt interagentur (“interagency”), og umiddelbart viser annalerne ikke, at sådan en komitévurdering har fundet sted. En muligvis retsfældende detalje for FCC.

“Systemet er som skabt til at narre den demokratiske offentlighed. Og det trives industrien og det politiske system grangiveligt fint med.”

Hvad kan vi bruge sagen til i Danmark og Europa?

Danmark og Europa er ét system. USA et helt andet og selvomsluttet system.

Men når retssagen tydeliggør for amerikanerne, hvordan ansvar og kompetencer er fordelt i strålingsspørgsmålet i USA, så kan omtalen muligvis medføre en tilsvarende tydeliggørelse af ansvar og kompetencer i både Danmark og Europa.

Det er der behov for.

Langt i ind i administrative og politiske rækker er der dyb uvidenhed om, hvem der vurderer og er ansvarlige for hvad.

Der har dannet sig et sofistikeret kompleks af ansvar og kompetencer i Europa. En labyrint med vildveje, som langt de færreste har gennemskuet.

Systemet er som skabt til at narre den demokratiske offentlighed. Og det trives industrien og det politiske system grangiveligt fint med. Det sikrer den teknologiske ambition imod uvelkommen indblanding.

Misinformation og misforståelser florerer og har frit løb. Selv på Christiansborg.

I et svar af 16. november 2020 til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i Folketinget, kaldte teleområdets minister, Dan Jørgensen, grænseværdien for “fælleseuropæisk”, og det kan antyde, at EU sætter en bindende grænseværdi for medlemslandene. Hvilket ikke er rigtigt. Nok er der fælleseuropæiske regler for mobiltelefoners produktkrav. Men flere EU-lande har mere restriktive grænseværdier for mastestråling, end ICNIRP’s retningslinjer pålyder.

Det er en udbredt opfattelse i Europa, at hvis der er behov for at træffe forsigtighedsprincip, fordi videnskabelige resultater rejser bekymringer med visse uklarheder, så er det ICNIRP’s kompetence og ansvar at anbefale og tilråde mere restriktive grænseværdier.

Dan Jørgensen hævdede endda i sit svar til Folketinget i november, at grænseværdien er sat ud fra et forsigtighedsprincip.

Men det er ICNIRP’s grænseværdi ikke. Faktisk har EU defineret klart i en rådshenstilling, som er gældende i dag, at ICNIRP’s opgave alene er at sætte retningslinjer på baggrund af sikre fund.

Det er de enkelte EU-landes eget ansvar at vurdere forsigtighedsspørgsmålet og selv implementere stramninger af ICNIRP’s retningslinjer, hvis forskningsresultater hen ad vejen vækker bekymringer.

Men svaret fra de enkelte landes tele- og sundhedsmyndigheder lyder ofte: Vi støtter os til ICNIRP. Og dermed færdig.

Gør det til genstand for offentligt fokus.