Tabt Tråd er journalistisk redigeret og tilmeldt Pressenævnet med ansvar for indholdet.

KOMMENTAR / ANALYSE: Ingen tal har endnu kunnet opklare, hvor meget strålingen øges med, når 5G er i drift og når strålingsniveauet vil toppe.

  • Derfor siger sundhedseksperter, at de ikke kan vurdere, om 5G er sikkert.
  • Staten henviser kun til teleindustriens egne og usikre tal.
  • Man udruller alligevel 5G uden at give offentligheden gyldige miljøoplysninger.

FRANSKE TAL SKAL selvfølgelig tages med et gran salt som deres friterede kartofler.

For når Frankrigs telestyrelse, ANFR, i august 2020 foretager en målerapport, der siger, at 5G-antenner i sig selv stråler mindre end 4G-antenner, har telestyrelsens sandsynligvis et politisk behov for rapporten.

Behovet kunne være, at 5G er under pres i Frankrig fra flere nyvalgte storbyborgmestre i byer som Nantes, Bordeaux og Marseille, der bekymrer sig over helbredseffekterne.

5G er under pres fra sundhedsstyrelsen, ANSES, som først vil aflevere en 5G-sundhedsrapport i 2021.

5G er under pres, fordi ANSES i år meddelte, at nødvendige sundhedsdata savnes om 5G-frekvensområdet 3,5 Gigahertz.

Og presset findes helt oppe i regeringen, hvor to ministre i 2020 begge rejste ønske om udsættelse af Frankrigs 5G-køreplan, fordi sundhedsrapporten om 5G har længere udsigt end 5G-udrulningen.

En slags kniv for struben

ANFR offentliggjorde i august en rapport, som fortæller, at når telenetværket midt i Paris er udbygget med 5G-antenner på 3,5 GHz-båndet, så stiger den samlede energitæthed med 30 procent.

Rapporten kan ligne mild afpresning af Frankrigs 5G-kritikere, for samtidig lover rapporten, at hvis udbygningen sker med 4G i stedet for 5G, vil strålingen øges endnu mere.

Acceptér den øgede forurening med 5G – eller få endnu mere stråling med 4G, lyder budskabet.

Fransk tal overgår danske

Det interessante er, at Frankrigs 30 procent er et andet og højere tal, end de tal, Energistyrelsen har givet til Sundhedsstyrelsen i Danmark – og til dansk offentlighed i øvrigt.

I december 2018 stillede Sundhedsstyrelsen nogle detaljerede oplysningskrav, som skulle opfyldes, før Sundhedsstyrelsen kunne foretage en valid sundhedsfaglig 5G-vurdering.

Som svar videresendte Energistyrelsen blot et notat, som kom direkte fra brancheorganisationen Teleindustrien (TI).

Teleindustrien skrev i sit korte notat, at i 2025 ventes energitætheden fra telemaster at blive øget med 10 til 20 procent.

Svaret var meget utilfredsstillende, responderede Sundhedsstyrelsen i et brev af 15. februar 2019, som var stilet til Energistyrelsen.

Sundhedsstyrelsens strålingschef, Mette Øhlenschlæger, fandt, at Teleindustriens oplysninger var baseret på usikre antagelser, og notatets fattige og usikre data kunne ikke bruges i en sundhedsfaglig 5G-vurdering.

Hun indskærpede, at Sundhedsstyrelsen fortsat savnede enhver konkret måling og beregning, som for eksempel kunne vise et såkaldt worst-case scenarium.

På godt dansk: Hvor meget stråling vil en tilfældig dansker i værste tilfælde kunne få.

Nu som ekko i Holland

Er nogen i mellemtiden blevet klogere på fremtidens strålingstal, når Danmark i forrige uge skød 5G i gang?

5G kan på flere måder være uforudsigeligt. 5G er ikke kun basestationer, som mobiltelefoner forbinder med.

5G er også en fremtid, hvor det mobile internet flytter ind i ting, og med 5G gøres der plads i netværket til én million sendeapparater på én kvadratkilometer.

Det nationale sundhedsråd i Holland er ikke klogere her i september 2020 – halvandet år efter Sundhedsstyrelsens klage i Danmark.

Som et ekko af Sundhedsstyrelsens klage i 2019, har Sundhedsrådet i Holland i denne måned afvist, at rådet kunne vurdere, om 5G udgør nogen sundhedsrisiko.

Sundhedsrådet begrunder det med: Fravær af strålingstal. Strålingsscenariet med 5G kan ikke forudsiges og gennemskues.

Ingen har tilsyneladende kunnet oplyse sundhedsmyndigheder eller sundhedsråd tilstrækkeligt i noget land i verden.

Det virker ikke til at genere Energistyrelsen, at Sundhedsstyrelsen dumpede Teleindustriens estimat. Over halvandet år senere skriver Energistyrelsen fortsat, at forventningen er 10 til 20 procent.

Og de usikre og kritiserede tal er alene de tal, som teleindustrien selv har estimeret.

Konkret og målbar forurening

Skadelig eller ej – det er jo den vedvarende forskerkontrovers om mulige langtidseffekter, som er fundet mulige i forskellige undersøgelser, hvor strålingens grænseværdi har været overholdt.

Uanset farlighed er radiofrekvent stråling fra telemaster en reel forurening i miljøet: Man putter noget i luften, der ikke hører hjemme, og så håber man, det går godt – at naturen ikke får brok over det.

Selv om forureningen er usynlig, ikke kan lugtes og ikke er hørbar, er den lige så fysisk virkelig som lys, støj og røg. Forureningen fra telemaster er konkret og kan måles med korrekt kalibrerede instrumenter.

Elektromagnetisk forurening blev i hvert fald definitivt etableret som begreb, da det verdensførende forskertidsskrift, The Lancet, bragte en analyse af fænomenet i december 2018.

Jorden modtager et kosmisk bidrag af elektromagnetisk stråling fra verdensrummet, men i frekvensområdet omkring 1 Gigahertz, hvor telekommunikation foregår, overgår det menneskeskabte bidrag i spidssituationer det kosmiske bidrag med godt 10.000.000.000.000.000 gange.

Det astronomiske tal er et éttal med 16 nuller bagved.

Tænk hvis det var røg

Mange hører en ingeniørfætter eller onkel sige til familiefesterne, at 5G er sikkert, fordi stråling kommer væltende til os fra rummet. Men mængderne er altså helt, helt, helt uden sammenligning i netop det radiofrekvente frekvensområde, hvor telefoni og mobilt bredbånd sker.

I en verden, hvor al liv er elektromagnetisk, er der skabt en indgribende og unaturlig tilstand, som potentielt er skadelig. Spørgsmålet er kun, hvor grænsen er, og den fortaber sig i det uklare.

Selv den gældende grænseværdi tages der forhold for, når Sundhedsstyrelsen tilråder, at man bruger mobiltelefonen kortvarigt og forsigtigt.

Alligevel anprises radiofrekvent stråling fra master temmelig ofte som svag stråling. Især af eksperter med kendte relationer til teleindustrien. Det er indarbejdet og indmasseret dybt i offentlighedens bevidsthed: Husk, det er er svag stråling.

Men ordet svagt er en såkaldt sproglig styrkemarkør, som i sig selv intet i verden betyder. Kun hvis svagheden er sat i forhold til noget.

Strålingen er svag i forhold til grænseværdien, som alene beskytter mennesker mod akut varmeforårsaget strålingsskade, og med grænseværdien forudsætter man, at alle mennesker uanset køn, alder og helbredsstatus tåler en vedvarende strålingseksponering, som går lige til grænsen.

Det svarer omtrent til, at udledning af skorstensrøg betegnes som svagt, alene fordi røgens tæthed på gadeplan er meget langt fra en grænse, hvor røgforgiftning kan ske.

Dansk forskning peger ellers på, at cirka 1000 danskere hvert år dør for tidligt af almindelig dansk luftforurening, som ikke giver akutforgiftning. Luftforureningens dødsofre ænser måske ligefrem intet.

Parlamentarikere stemmer i mørket

En ny telelovgivning og en 5G-frekvensauktion har altså fået lov til at passere på et ikke oplyst miljøgrundlag. Staten har ikke engang selv den fornødne viden. Teleindustrien måske heller ikke.

Som erstatning for rigtige miljøtal om 5G, som offentligheden aldrig har fået, spiser nøgleaktører offentligheden af med betegnelsen svag stråling. Så synes de ikke, de skylder at sige mere.

Det er uacceptabelt for offentligheden, når Folketingets medlemmer alene orienteres om, at strålingen med nye netværksgenerationer er langt under grænseværdien. Eller at den blot er svag, som eksperter med relation til teleindustrien siger.

Aarhuskonventionen fra 1998, som var miljøminister Svend Aukens internationale svendestykke, fastlagde retten til borgernes miljøoplysninger og borgernes deltagelse i miljørelevante beslutningsprocesser.

Kort og groft, så siger konventionen, at man først lægger miljøoplysningerne frem for offentligheden, og så spørger man demokratiet i en åben proces, om samfundet vil have det sådan.

Konventionen skulle have været det 21. århundredes værn mod gentagelser af det 20. århundredes industridrevne miljøtragedier.

Omvendt rækkefølge gælder

Men nu gør Energistyrelsen og Sundhedsstyrelsen noget andet og tillader nye teleantenner i Danmark – og overvåger miljøpåvirkningen bagefter.

Fyldestgørende miljøoplysning bør ellers regnes som essentielt, før Folketinget stemmer nye frekvens-, tele- og antennelove igennem.

Kun sådan er Folketingsmedlemmer i fagudvalg og ved stemmeknapperne i stand til at overskue, hvilke miljøændringer, som lovforslagene giver. Med den gennemgående fortælling om meget svag stråling, har nogen bildt beslutningstagerne ind, at ændringer er mikroskopiske og betydningsløse.

En forøgelse af energitætheden på 20, 30 eller flere endnu flere procent er en reel forøgelse af en forurening, som muligvis kan have sundhedsmæssig betydning.

Folketingets medlemmer har kun fået at vide, at strålingen er langt under grænseværdien, og det samme har Sundhedsstyrelsen blot fået at vide.

I 2019 sagde Sundhedsstyrelsen, at så kunne man ikke vurdere, om 5G udgør en sundhedsrisiko. Uagtet at grænseværdien altid har skullet overholdes.

Siden krøb Sundhedsstyrelsen ind i et mystisk retorisk skildpaddeskjold i april 2019, da styrelsen reagerede på Tabt Tråds afdækning.

Sundhedsstyrelsen ændrede sin forklaring og skrev, at den overordnet ikke var bekymret. Bemærk forbeholdet: Overordnet.

Men nu afviser også det hollandske sundhedsråd, at man kan vurdere, om 5G udgør en sundhedsmæssig risiko.

Årsag: De miljøoplysninger, offentligheden aldrig har fået, er forudsætninger for, at sundhedsfaglige professionelle overhovedet kan.

/dawe