Tabt Tråd er journalistisk redigeret og tilmeldt Pressenævnet med ansvar for indholdet.

Modelfoto: Valeriia Miller, Pexels.com

BAGGRUND / FORSKNING: Kropsnære mobiltelefoner, overskridende strålingsniveauer og stigning i ungdomskræft kan være et uheldigt sammenfald, mener amerikansk forsker. Der savnes fortsat opklarende undersøgelser, men er det vigtigt at udforske? En anden topekspert på strålingsområdet er skeptisk.

KURVEN STEG I FORVEJEN, men den er steget markant mere i de seneste år: Unge rammes hyppigere af kræft i tyktarmen og endetarmen.

Det bør vække bekymring over mobiltelefonens rolle i udviklingen, mener De-Kun Li, som er forsker ved den anerkendte californiske forskningsinstitution, Kaiser Permanente.

I juli 2019 rejste han sin bekymring over for det anerkendte specialmedie, Microwave News, som har eksisteret siden 1981 – først som printmagasin og senere som webavis.

“Min hypotese kan vise sig at være forkert”, sagde han blandt andet i 2019 til Microwave News.

“Men denne potentielle forklaring er mere plausibel end nogen af de nuværende hypoteser, som findes derude”.

Andre peger på kosten

Når De-Kun Li peger på mobilstrålingens rolle, ser han dels et sammenfald i tiden, hvor mange forbrugere i dag bærer deres mobiltelefoner tæt til kroppen.

Dels er tilsvarende kræfttal hos ældre mennesker i samme periode faldet, så unge oftere får tarmkræft, mens ældre, som stadig rammes langt oftest, får det sjældnere.

De-Kun Li mener også, at celletyper, der kan forbindes med tarmkræft, er mere sensitive for elektromagnetisk stråling, end celler i hjernen er.

Det danske medie, Videnskab.dk, har beskrevet andre hypoteser i en artikel om udviklingen i 2019, som var beskrevet i en forskningsartikel i det verdensførende forskertidsskrift, The Lancet.

“Studiet kommer ikke med en endelig konklusion, men de unges livsstil er formentlig forklaringen, for vi kan se en stigende fedmeepedemi blandt danske unge. Der er tendens til, at de spiser flere færdigretter, mindre grønt, mindre fiberrigt og får mindre motion,” sagde Morten Rasmussen, ph.d. og overlæge fra Bispebjerg Hospital, 17. maj 2019, til Videnskab.dk.

Grænseoverskridende mobilstråling

Tabt Tråd har i en række artikler afdækket, at et meget stort antal mobiltelefoner på lovlig vis må stråle mere, end grænseværdierne ellers tillader.

Strålingmønstret fra passive telefoner er blevet undersøgt i et dansk-svensk studie i 2012 af Jørgen Bach Andersen fra Aalborg Universitet og svenske Kjell Hansson Mild, som var en del af EU-komitéen SCENIHR’s arbejdsgruppe om mobilstråling, der udgav sin rapport i 2015.

Kjell Hansson Mild har også arbejdet for WHO’s The International EMF Project.

I 2012 fandt studiet, at passive telefoner i standby-tilstand kun kontaktede den nærmeste mobilmast med flere timers mellemrum og kun i få sekunder ad gangen. Derfor måtte strålingsniveauet være ubetydeligt, konkluderede rapporten.

Men i dag er Kjell Hansson Mild anderledes indstillet. I 2012 var smartphones fortsat et nyt fænomen. Siden har typen af mobiltelefon vundet totaludbredelse, og de er mere aktive i passiv tilstand, end gammeldags mobiltelefoner var.

“Vi har brug for flere målinger og dosimetri for, hvordan en telefon udstråler i en lomme”, sagde Kjell Hansson Mild i 2019 til Microwave News.

”Jeg opbevarer min telefon i min mappe, og når jeg tænder for den, bruger jeg et håndfrit sæt.”

Mobilkræft i dyre- og menneskestudier

Når udviklingen i tarmkræft hos unge så overhovedet kan kobles til mobiltelefoni, kan det begrundes med de studier, som i almindelighed har undersøgt sammenhængene i dyreforsøg og i menneskestudier.

I 2015 kunne et tysk musestudie observere en kræftfremmende effekt i mus, som i forsøgets start fik påført deres kræfttumorer.

I 2018 kunne verdens førende dyreforsøgsinstitution finde klar sammenhæng mellem kræft, der var fremkaldt i rotter og den mobilstråling, de var udsat for.

Og nu diskuterer forskere livligt, om disse dyrestudier med høje og langvarige strålingsdoser kan styrke den grad af kræftevidens, som WHO’s kræftagentur fandt i 2011, at der var i så tilstrækkelig grad, at WHO kunne rejse en officiel mistanke og en klassificering, der hedder ‘muligvis kræftfremkaldende’.

En vigtig hypotese?

I WHO’s arbjedsgruppe sad den polsk-finske biokemier, Dariusz Leszczynski, som i mange år var professor ved det statslige finske strålingsagentur, STUK.

Han mener, at mistanken om hjernekræft er bestyrket, siden WHO-gruppen rejste advarselsflaget, så nu mener han, at mobiltelefoni med en del sandsynlighed kan øge den statistiske chance for sjælden hjernekræft.

Han mener dog ikke, at grundige studier af hjernekræft bør forskydes til en hvilket som helst kropsdel som tarmregionen. Man kan mistænke meget – men måske for ofte:

“Jeg kan ikke sige nej, og selvfølgelig kan man undersøge strålingens indflydelse på alt. Jeg kan dog ikke lide den tilgang, hvor man mistænker strålingen for alle de kræftformer, man savner en forklaring på. Det devaluerer idéer om sammenhænge, som er mere plausible at påpege.”

Et generelt livsstilsråd

Selv savner Dariusz Leszczynski ingen plausibel sammenhæng med tarmkræft i en kultur, hvor burger, pizza og overvægt vinder mere indpas.

“Sammenhængen med hjernekræft er langt mere undersøgt, og i forhold til tarmkræft taler vi om betydeligt lavere strålingsintensiteter”, siger han til Tabt Tråd.

De-Kun Li, som er læge og ph.d. ved forskningsinstitutionen Kaiser Permanente i Oakland i Californien, forstår Dariusz Leszczynskis skepsis og understreger, at kræftsammenhængen er en hypotese, som alligevel er væsentlig.

Han mener, der er tilstrækkelig med videnskabelig evidens til, at mobilvaner bør indgå i almindelige livsstilsråd til befolkningen.

”Folk skal gøres opmærksomme på de mulige risici, så unge selv kan tage stilling til, om de vil tage forholdsregler, og så er det op til kolorektale kræftforskere at udforske det nærmere”, siger De-Kun Li til Tabt Tråd.

Bred stigning – sjælden lidelse

Stigende tal for tyktarmskræft hos unge ses i USA, Canada, Australien, New Zealand og Danmark og en række andre europæiske og vestlige lande.

Det berettede det verdensførende forskertidsskrift, The Lancet, i juli 2019.

Blandt tal fra WHO’s kræftagentur, IARC, kan man for perioden 2008-2015 se en årlig stigning på 18 procent i forekomsten af tarmkræft hos unge danskere mellem 20 og 29 år.

Det er stadig færre end 1000 danskere under 50 år, som årligt rammes af tarmkræft.