Tabt Tråd er journalistisk redigeret og tilmeldt Pressenævnet med ansvar for indholdet.

hand-apple-iphone-smartphone.jpg
“iPhone 5” var computer- og mobilproducenten Apples højt profilerede efterårslancering i 2012. En testmåling viser, at den kan overskride grænseværdien med mere end det dobbelte. Blot en lovteknisk spidsfindighed gør den lovlig. Modelfoto: Ju00c9SHOOTS, Pexels.com

 

NYHED / BAGGRUND: Grænseværdien for mobiltelefoneres strålingsstyrker skal beskytte forbrugerne mod skadevirkninger, der opstår akut.

  • Men massetest viser, at langt over 100 telefonmodeller ikke overholder den.
  • Overskridelserne er lovlige på grund af små bogstaver i regelværket.
  • Ét land har før strammet EU-reglerne på området, og nu vil det samme medlemsland gøre op med alle tilfælde af grænseoverskridende mobilstråling.
  • Dansk topforsker på området støtter kravet, og  Sundhedsstyrelsen opdaterer sine oplysninger efter Tabt Tråds afdækning.

 

KENDTE MODELLER FRA Apple, Samsung, Nokia, HTC og Huawei ligger i danske forbrugeres lommer og kan stråle kraftigere fra deres antenner, end komitéen bag grænseværdien anbefaler.

Den international komité for radioudstyrs strålingssikkerhed, ICNIRP, har sat en grænseværdi for, hvor kraftigt mobiltelefoner bør udstråle.

Men langt over 100 forskellige smartphones kan give mere stråling til kroppen, end EU’s fælleseuropæiske grænseværdi anbefaler.

Det viste en massetest af mobiltelefoner, som franske myndigheder gennemførte i 2015. Den er senere suppleret med test af mobiltelefoner, som er markedsført senere, og mønstret fortsætter.

I 2015 viste massetesten med 95 mobiltelefoner, at 9 ud af 10 stråler kraftigere end grænseværdien, når de holdes tæt til kroppen – med nul millimeters afstand.

Men selv om populære modeller fra forrige årti som Apples iPhone 5 og Nokias Lumia 530 viste drastiske overskridelser med såkaldte SAR-værdier, mere end to og tre gange højere end grænseværdien, så skred franske myndigheder ikke til salgsstop, forbud og tilbagekaldelse.

Det forblev en obskur ukendthed i hele befolkningen.

Indtil en dommer i 2017 tvang oplysningerne ud af hænderne på myndighederne i en retssal i Paris.

 

Hvorfor er det lovligt?

Markedet flyder altså med et hundredtal af forskellige mobiltelefoner, der kan stråle kraftigere, end grænseværdien lyder og som ligger i intetanende forbrugeres lommer.

Umiddelbart er disse mobiltelefoner lovlige på det europæiske marked, og det skyldes standardiseringsregler, udarbejdet af det europæiske standardiseringsagentur for elektroteknik, som hedder CENELEC.

CENELEC står bag Europastandarden EN 50566, som beskriver, hvordan en mobiltelefon skal testes for at måle strålingsværdien for en menneskekrop, og den Europastandard er lovpligtig at følge i EU.

I 2013 tillod CENELEC, at en måling af kroppens værdi må foretages med en afstand på op til 2,5 centimeter mellem mobiltelefon og krop, og i 2017 blev samme standard strammet op, så den tilladte afstand er 5 millimeter.

Selv 5 millimeter kan betyde, at telefonen er testet lovligt – men stadig i strid med grænseværdien, når den er helt tæt til kroppen.

 

Med små bogstaver i manualen

I en typisk brugervejledning får man som forbruger dog ingen viden om, at telefonen kan sprænge grænseværdien, når den er holdt tæt til kroppen.

I manualen til den meget solgte iPhone 5 fra 2012 skriver producenten Apple, at mobiltelefonens såkaldte SAR-værdi er målt i henhold til EU’s grænseværdi, som er 2 Watt per kilogram (W/kg).

Manualen siger, at telefonens målte SAR-værdi for kroppen er målt med 10 millimeters afstand og er målt til SAR-værdien 0,95 W/kg, som er under grænseværdien.

Men altså ikke ét ord om, at SAR-værdien er betydeligt højere, når telefonen holdes helt tæt mod kroppen – og betydeligt over grænseværdien.

I en testmåling fandt den franske telestyrelse, at iPhone 5 kunne udstråle med en SAR-værdi på 5,32 W/kg. Mellem to og tre gange så meget som grænseværdien.

Som Volkswagens dieselskandale

Forbrugerne er ført bag lyset, og det burde betragtes som en vaskeægte industriskandale, mener den franske organisation, Phonegate Alert, med den franske læge og aktivist, Marc Arazi som leder.

I foreningens videnskabelige rådgivningspanel er den amerikanske miljølæge Devra Davis frontfigur. Hun er også præsident i sin egen sundhedsorganisation, Environmental Health Trust, som især har fokus på strålingsmiljøet med den trådløse samfundsudvikling.

Hun mener, at det kan sammenlignes med Volkswagens dieselskandale i 2015, hvor bilerne fra den tyske fabrik viste sig at udstøde mere, end bilproducenten lovede.

“Mobiltelefoner testes ikke, som de bruges”, lyder hendes anklage.

“Når telefonerne testes, som folk bruger dem i det virkelige liv – som i bukselommer eller i brysteholdere – så overskrider mængden af absorberet strålingsemission i vores kroppe de lovgivningsmæssige grænser”, skriver Devra Davis i en kommentar.

Hviler bunden af en smartphone for eksempel på en gravid kvindes mave og telefonen afspiller en streamingfilm under svage signalforhold, så risikerer maven at få telefonens maksimale strålingsintensitet, når mobiltelefonens antenne sågar også ligger i bunden.

 

grafics
Kampagnegrafik fra organisationen Phonegate Alert: En mobiltelefon kan stråle for meget på kritiske steder, advarer organisationen, som sammenligner mobitelefoners testmålinger med dieselskandalen i 2015 hos bilfabrikken Volkswagen.

Retten måtte tvinge staten

I oktober 2017 blev målestandarden så ændret efter fransk myndighedspres.

Helt uden offentligt spotlys blev den gældende Europastandard i al stilhed justeret, så mobiltelefoner ikke længere skal bestå en test med 2,5 centimeters afstand, som kamuflerer telefonens virkelige strålingstal.

Efter fransk krav blev den lovlige afstand mindsket til det mere brugerrealistiske mål af 5 millimeter. Dermed skulle nye modeller på markedet fra efteråret 2017 leve op til det skrappere testkrav.

Det skete, mens en fransk læge og aktivist bed sig fast i sagen og kæmpede for, at der skulle komme offentligt spotlys på mobiltelefoner og deres reelle strålingsemissioner.

Marc Arazi, som i dag er leder af organisationen Phonegate Alert, bemærkede en sætning i et notat fra den franske telestyrelse, som vakte hans interesse.

Sætningen i notatet beskrev, at den franske telestyrelse, ANFR, fandt overskridende målinger, når telefonerne blev testet med skrappere krav, end producenterne havde lov til.

ANFR nægtede at udlevere de data til offentligheden, som notatet refererede til. Marc Arazi gik derfor i retten, og 1. juni 2017 tvang retten ANFR til at offentliggøre alle data, som endte på styrelsens hjemmeside.

“De brugte flere irrelevante grunde til at nægte offentliggørelsen af testresultater, så det måtte domstolen hjælpe mig med, og vi kæmper stadig for at få udleveret andre vigtige data”, fortæller han.

Den bestræbelse har dog lidt nederlag. 30. september 2019 tabte han en retssag, hvor Frankrigs domstol afviste, at ANFR skulle udlevere alle oprindelige testrapporter i deres fulde versioner.

Tabt Tråd har forsøgt at få en kommentar fra ANFR. ANFR har ikke svaret på henvendelsen.

 

Blød udfasning

Frankrig, som fik gennemtrumfet en europæisk regelstramning for strålingsprøver i 2017, stopper ikke ved kravet om 5 millimeter, som er gældende afstandsregel i dag.

I oktober 2019 offentliggjorde flere franske fagministerier på området en fælles pressemeddelelse, hvor regeringen erklærede den målsætning, at alle overskridelser af grænseværdien i forbrugernes mobiltelefoner skal høre op inden for en overskuelig årrække.

Også når telefonerne testmåles uden afstand mellem mobiltelefon og krop, altså med nul millimeter.

Frankrig appellerer derfor til EU-Kommissionen om, at det franske princip gøres til EU-standard, som da målestandardens afstandskrav blev strammet til 5 millimeter i 2017.

Man vil fortsætte en blød omstillingsstrategi med hovedvægt på fremtidens telefoner. Dels strammer Frankrig kravene til testmålinger. Dels forsøger Frankrig at få producenterne til at sende softwareopdateringer ud til forbrugernes telefoner. Disse opdateringer skal dæmpe antennernes strålingsemissioner.

Den bløde strategi begrunder sundhedsstyrelsen ANSES med, at forbrugerne typisk skifter til nye modeller efter to eller tre år. Ældre modeller, som man testmålte med lempelige afstandskrav, havner løbende i gemmeskuffer og på genbrugsstationer.

 

Fantomdukken afgør målingstallet

Mobiltelefonens strålingsstyrke måles ved at holde den testede mobiltelefon foran et såkaldt fantom, der er en model, som efterligner kroppen. Man måler strålingens styrkeværdi i en model som simulerer menneskets hoved og en anden model, som simulerer menneskekroppens torso. For nylig er det efter fransk krav også blevet normalt at måle i fantomer over arme og ben, hvor grænseværdien er mere lempelig.

En telefon har ikke én strålingsværdi. Den såkaldte SAR-værdi, angiver strålingens absorption i fantomdukken, og fordi hovedmodellen og kropsmodellen er forskellige, får man to forskellige værdier fra den samme mobiltelefon. Målemetoden måler altså modtagers reaktion på mobiltelefonens strålingsemission. Målinger i fantomhoveder giver som regel lavere tal end kropsmålinger.

Der er to forskellige grænseværdier: 2 Watt per kilogram for hoved og torso og 4 Watt per kilogram for arme og ben – også kaldt lemmer eller ekstremiteter.

Målemetoden er kontroversiel: Fordi fantomdukken simulerer en stor voksen mand, er målemetoden kritiseret for at kunne undervurdere påvirkningen hos mindre børn, og fordi kropsvævet i testmålinger er simuleret med vand, der er rørt op med sukker og salt, så kan målingerne overse, at den virkelige krop er meget mere kompleks.

EU har siden 1999 adopteret ICNIRP’s anbefaling og gjort den såkaldte SAR-værdi på 2 Watt per kilogram til grænseværdi for krop og hoved, og mobiltelefonens grænseværdier beskytter ved maksimalt seks minutters anvendelse.

 

Hvem har så skylden?

Tabt Tråd har ikke kunnet opklare nøjagtigt, hvorfor skiftende versioner af den gældende målestandard har accepteret, at mobiltelefoner kan måles med afstand til kroppen.

Tabt Tråd har rettet en henvendelse til CENELEC, som er det ansvarlige standardiseringsorgan i Europa, men CENELEC har ikke svaret.

Hos Dansk Standard, som er en del af det europæiske standardiseringssamarbejde, kan man heller ikke forklare, hvorfor CENELEC i 2013 holdt fast ved 25 millimeter som lovlig måleafstand.

“Standarden er udarbejdet og opdateret af eksperter på området på tværs af Europa og de krav og retningslinjer, som standarderne opsætter, er således baseret på faglige diskussioner blandt disse eksperter”, skriver Dansk Standards presseansvarlige, Lisa Olufson Klæsøe, til Tabt Tråd.

 

Man har valgt dårlige antenner

De første mobiltelefoner i det første analoge mobilnet, som blev tændt i Danmark i 1982, kunne være på størrelse med mursten, og krabaterne havde lange tapper som antenner.

De kunne ikke ligge i bukselommer eller brysteholdere.

Så generelt er måleafstanden et levn fra en fortid, hvor man ikke forestillede sig, at en mobiltelefon ville brugt til andet end samtaler. De lå ikke tæt op ad kroppen og var aktive, som smartphones tit gør i dag.

Det vurderer Gert Frølund Pedersen, professor ved Aalborg Universitet, som selv har udviklet et meget stort antal mobilantenner til den trådløse industri.

Han mener, at producenterne generelt har nedprioriteret antenners effektivitet, siden smartphonen blev udbredt.

Udviklingen er uheldigt nok sket i samme periode, hvor smartphones ændrede mobilbrugernes vaner.

“For at få en høj antenneeffektivitet skal telefonen designes, så effekten ikke ender i hoved eller i hånd. Jeg har altid haft stor fokus på det. Men i løbet af de sidste cirka 10 år er der mange, der efter iPhone 4’s meget ringe antenneeffektivitet, er begyndt at se stort på antenneeffektivitet, siger han”.

 

Målingsafstand er blevet meningsløs

Med smartphonens indtog bruges mobiltelefoner nu som små computere, der hele tiden henter data fra mobilnettet, og mange holder telefonen imod kroppen, når de telefonerer med en øresnegl.

Derudover beskytter grænseværdien mod påvirkning i maksimalt seks minutter, og et Netflix-afsnit varer altså længere.

Derfor giver det kun mening, at man også strammer målingskravene, så grænseværdien ikke overskrides, mener Gert Frølund Pedersen.

Professoren og antenneeksperten ser gerne et opgør med målingsafstande:

“Nu er det faktisk ikke så usandsynligt længere, at man bruger mobiltelefonen tæt på kroppen i længere tid, og det bør man indarbejde i standarder nu”, siger han til Tabt Tråd.

 

Kritik i ingeniørernes fagtidsskrift

Den amerikanske ingeniørprofessor, Om P. Gandhi, som er pensioneret fra Utahs universitet, er helt enig med sin danske kollega: Strålingstest med afstand er meningsløst.

I februar 2019 publicerede han en analyse af problemet i ingeniørtidsskriftet IEEE Access, og han henstiller til, at alle mobiltelefoner testes, så målingerne tager højde for nutidens brug.

Men heller ikke Om P. Gandhi kender til millimeterreglens præcise oprindelse, svarer han i en kort mail til Tabt Tråd.

Alt peger dog på, at tilladte målingsafstand er et gammelt princip, som skulle give et lempeligt råderum til mobilproducenter, fordi strålingsstyrken fra den samme mobiltelefon giver et højere målingstal for hovedet end for kroppen.

 

Gammel pjece misinformerer

Danske hovedaktører på området advarer ikke forbrugerne om, at mobiltelefoner kan stråle mere, end grænseværdien lyder.

Tværtimod, så udtrykkes det typisk, at der er styr på grænseværdien.

På brancheorganisationen Teleindustriens (TI) hjemmeside oplyses der kun om grænseværdien i forældrepjecen “Børn og mobiltelefoner”, som er fra 2008 – før smartphones vandt udbredelse hos forbrugerne.

“Alle telefoner på det danske marked har SAR-værdier, der ligger under de grænseværdier, myndighederne har fastsat”, lover pjecen – i uoverensstemmelse med virkeligheden.

Teleindustriens (TI) branchedirektør, Jakob Willer, erkender, at det kan være forældet information.

“Med hensyn til pjecen, så har du helt ret i, at den er af ældre dato. Vi har derfor også markeret tydeligt, at den er fra 2008. Vi vurderer løbende, om vi skal fjerne eller opdatere materiale på vores hjemmeside”, skriver Jakob Willer til Tabt Tråd.

Jakob Willer er ikke vendt tilbage med et svar på, om Teleindustrien og brancheorganisationens medlemmer skylder at oplyse sine kunder om produkternes reelle strålingsemissioner.

 

Energistyrelsen: Ikke tid til svar

Også Energistyrelsen lover fejlagtigt på sin hjemmeside, at mobiltelefoner overholder grænseværdien, selv om det faktisk er en teknisk standard, der overholdes – en teknisk standard, som tillader strålingsoverskridelser.

Tabt Tråd har spurgt Energistyrelsen, om styrelsen selv mener, det er tilstrækkelig information.

Energistyrelsens presseafdeling svarer, at der på grund af ferie vil gå en uge, før styrelsen kan svare på spørgsmålet.

 

Sundhedsstyrelsen opdaterer nu

Sundhedsstyrelsen, derimod, erkender over for Tabt Tråd, at man har underinformeret borgerne på sin hjemmeside, og Sundhedsstyrelsen har straks reageret på Tabt Tråds oplysninger.

Sundhedsstyrelsen har ikke hidtil orienteret forbrugerne om, at grænseværdien kan overskrides, og det skete heller ikke, da Sundhedsstyrelsen i 2019 gennemførte en omfattende opdatering af hjemmesidens informationer om mobiltelefoni og stråling.

“Vi er dog blevet opmærksomme på, at en del af indholdet har manglet siden den generelle opdatering af Sundhedsstyrelsens hjemmeside i 2019. Den pågældende side er nu revideret, så indholdet er fyldestgørende”, skriver styrelsens presserådgiver, Lotte Bælum, i et svar.

I en ny faktaboks oplyser Sundhedsstyrelsen 20. august 2020, at en mobiltelefons grænseværdi kan overskrides i praksis.

Så nu skriver Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside:

“I nogen tilfælde har SAR-værdien dog været angivet i en afstand på op til 25 millimeter fra kroppen. Dette kan medføre, at påvirkningen fra en mobiltelefon presset ind mod øret eller en smartphone siddende i bukselommen kan overskride den angivne SAR-værdi”.

 

Råd og myndigheder: Respektér grænseværdien

En overskridelse er således uacceptabel, og forbrugerne bør advares, hvis det finder sted. Det mener schweiziske Martin Röösli i en kommentar til Tabt Tråd. Martin Röösli sidder i flere rådgivende forskergrupper på mobilstrålingsområdet, blandt andet hos ICNIRP, som har fastsat grænseværdien.

I maj i år blev en amerikansk mobiltelefon af mærket Razer Phone 2 ligefrem erklæret ulovlig i EU efter en fransk testmåling, der viste, at telefonen heller ikke kunne overholde grænseværdien, når en lovlig måleafstand på 5 millimeter var anvendt.

Tabt Tråd forelagde for nylig Sundhedsstyrelsen for oplysningerne, og Sundhedsstyrelsen fortalte til Tabt Tråd, at styrelsen betragter overskridelsen som alvorlig. Man er nu i dialog med Sikkerhedsstyrelsen, som er ansvarlig for forbrugersikkerheden i Danmark.

Frankrigs sundhedsstyrelse, ANSES, har i juli 2019 begrundet sin nultolerance over for strålingsoverskridelser. Grænseværdien beskytter mod akut opvarmningsskade, men selv om der er indlagt en en såkaldt sikkerhedsfaktor i grænseværdien, som lægger afstand til det farlige niveau, så er der begrundede mistanker om skadelige effekter ved langtidsbrug af lovlige mobiltelefoner. Derfor bør overskridelser ikke tolereres.

Og Sundhedsstyrelsen i Danmark anbefaler forsigtighed med mobiltelefoni af omtrent samme grund: Der er mistanker om langtidseffekter som kræft.