Tabt Tråd er journalistisk redigeret og tilmeldt Pressenævnet med ansvar for indholdet.

5g bruxelles

NYHED / UDLAND: 5G har længe været et stridsemne i den belgiske selvstyreregion, Bruxelles.

Regeringen i den belgiske hovedstadsregion, som er en af tre hovedregioner i Belgien, sagde 1. april 2019 nej til at lempe lovgivningen for teleindustriens skyld, og nu vil regeringen inddrage indbyggerne i beslutningsprocessen med en borgerhøring, skriver den fransksprogede avis, L’Echo.

En fuldfed 5G-udrulning i den belgiske hovedstad forhindres af, at Bruxelles-regeringen holder fast i en strengere grænseværdi, som lyder på 6 Volt per meter.

Det er en tiendedel af grænseværdien i de fleste europæiske lande, og den skærpede grænseværdi skyldes netop en ekstra usikkerhedsmargin, som selvstyret i Bruxelles har lagt til af politiske forsigtighedsgrunde.

Hvis Bruxelles skal lempe den strenge grænseværdi, så skal det ske med “fuld gennemsigtighed”, siger Bruxelles miljøminister, Alain Maron fra miljøpartiet Ecolo, til avisen L’Echo.

“Alle skal kunne forstå udfordringerne med hensyn til miljø, sundhed, økonomi og anvendelse. På mange af disse punkter er eksperterne ikke enige med hinanden, og der er kontroverser. Freden skal sænke sig over diskussionen igen, så den bliver demokratisk. Konspirationsteorierne, der forbinder coronavirus med 5G, kan få til at udvikle sig, når beslutninger tages uden gennemsigtig debat”, siger han til avisen.

Det er på tale at åbne for en forsigtig anvendelse af 5G-teknologi, som holder sig inden for Bruxelles’ strikse emissionsgrænser.

Cirka 500 autoriserede læger i Belgien og endnu flere sundhedsfaglige personer i øvrigt har underskrevet en sundhedsappel, som protesterer mod 5G i landet.