pexels-photo-375467.jpeg
Foto: Creative Vix, Pexels.com

KOMMENTAR / ANALYSE: Mobilstråling som sundhedsproblem holdes politisk som en tung ble i en meget strakt arm. Til gengæld skrider regeringen drastisk ind over for madpapir. Men er beviserne større?

 

DET VARMER ØKOLOGISKE mødrehjerter i speltbælter som Østerbro og Trøjborg, når regeringen viser handlekraft og træffer et forsigtighedsprincip ved at forbyde såkaldt farlige fluorstoffer i mademballager som pizzabakker og madpapir.

Og symbolsk handlekraft er måske, hvad regeringens skridt viser.

Man ved, at rester af fluorstoffer følger med maden ind i kroppen. Man ved, at stofferne hober sig op i kroppen. Men reelt aner forskerne ikke, om mennesker bliver syge af de doser, vi får ind med pomfritterne.

Der er ikke etableret skadelige sundhedseffekter hos mennesker på grund af fluorstoffer i mademballager. Der er begrænset evidens i form af faresignaler. Det er omtrent derfor, et totalt EU-forbud ikke har været på tale.

Og det minder ikke så lidt om debatten om radiofrekvent stråling fra mobilteknologier.

Men lige så længe, evidensen blot er begrænset til advarselstegn, holdes problemstillingen som en tung ble fra en meget strakt arm.

Når Forbrugerrådet Tænk i 2019 anfører, at der kan være statistisk øget risiko for kræft hos mennesker, så skyldes forbeholdet, at den videnskabelige evidens er begrænset.

Lighedspunkter er der ellers nok af. De to fænomener sammenklinger betydeligt, hvis man tager det mest fokusramte fluorstof, PFOA, og sammenligner det med radiofrekvent stråling.

 

Giver det oxidativt cellestress i dyre- og cellestudier?
PFOA: Ja, det er veletableret, men det er usikkert, om det fører til DNA-skader.
Radiofrekvent: Ja, det er veletableret, men det er usikkert, om det fører til DNA-skader.

Er DNA-brud observeret i dyre- og cellestudier?
PFOA: Ja, i veludførte forsøg på højt niveau. Man kan ikke bestemme årsagen.
Radiofrekvent: Ja, i veludførte forsøg på højt niveau. Man kan ikke bestemme årsagen.

Kender man en genotoksisk effekt?
PFOA: Nej, overvældende evidens taler imod. Derfor er kræftmekanismen usikker.
Radiofrekvent: Nej. det anses som en åben mulighed, der skal undersøges, og kræftmekanismen er fortsat usikker.

Er det klassificeret som kræftfremkaldende af WHO’s canceragentur?
PFOA: 2B-klassificeret i 2017 som muligvis kræftfremkaldende.
Radiofrekvent: 2B-klassificeret i 2011 som muligvis kræftfremkaldende.

Kender man kræftresultater i dyreforsøg?
PFOA: Ja – men det har usikker relevans for mennesker.
Radiofrekvent: Ja – men det har usikker relevans for mennesker.

Er der statistisk øget kræftrisiko i flere indbyrdes uafhængige menneskestudier?
PFOA: Ja.
Radiofrekvent: Ja.

Andre mistænkte helbredseffekter?
PFOA: Ja, der er eksempelvis begrundet mistanke om hormonproblemer og abortrisiko.
Radiofrekvent: Ja, blandt andet begrundet mistanke om fertilitetsnedsættelse på baggrund af dyreforsøg. Glukosemetabolisme kan begrunde en mistanke om hjernelidelser.

 

Dette er en faktuel populærgennemgang af nedslagspunkter og ingen videnskabelig konklusion af, at de to fænomener er “lige farlige”.

Især fordi man ikke kan drage bedre sammenligninger, end man har videnskabelige data til rådighed, og i begge sager er der muligheder og usikkerheder at udforske.

For at kunne sammenligne, kræver det et videnskabeligt analysearbejde, og måske tillader de foreliggende forskningsdata slet ikke, at man kan sammenligne.

Til gengæld viser det, på hvilket grundlag, regeringen vil skride ind og udfordre en industri. Det er et forsigtighedsprincip, fordi der er faresignaler.

Mon lovgiverne er klar over lighederne?

 

Kilde: IARC’s monograf over evalueringen af PFOA, 2017.