NYT OM TABT TRÅD (opdateret): Mandag den 8. juni 2020 mistede Tabt Tråd’s redaktør og eneste journalist sin personlige adgang til den sociale medieplatform Facebook.
Facebook begrunder udelukkelsen med overtrædelse af Facebooks fællesskabsregler, og Facebook oplyser, at de behandler en anmeldelse og samtidig er det ikke muligt at anvende sin Facebook-adgang.
Redaktør og journalist David Wedege skriver:
“Jeg skriver historier, der bringer oplysninger, som nogle ikke ønsker, kommer frem, og det er blevet mødt med mishagsytringer. Som privatblogger uden publicistisk organisation er min aktivitet meget sårbar over for chikane, så jeg har forventet, at fjendtligtsindede anmeldelser til Facebook ville ske. Jeg kan dog ikke vide, hvad der ligger bag Facebooks sanktion imod min profil. Jeg har altid bestræbt mig på at skrive faktuelt korrekt og balanceret og bestræbt mig på at opføre mig i henhold til platformens regler. Så jeg kan ikke anerkende Facebooks drastiske skridt. Facebook er der, samfundslivet foregår. Udelukkelsen rammer Tabt Tråd på mediets pressefrihed, og personligt bliver man påført en urimelig ulempe, når man ikke kan kontakte sit private fritidsnetværk.”
Opdateret: Tirsdag den 9. juni cirka kl. 19.00 var David Wedeges Facebook-adgang genetableret af Facebook.
David Wedege: “Det er jeg naturligvis tilfreds med, men jeg betragter suspenderingen som en unødig voldsom reaktion på noget, jeg ikke ved, hvad er og som tilsyneladende ingen berettigelse havde. Facebook sletter fra tid til anden anstødelige indlæg og orienterer forfatterne bag. Jeg forstår fortsat ikke, at Facebook havde behov for skride ekstra drastisk ind”.
jeg er selv udlukker for nogle fora på FB med begrundelse at det er private fora og derfor kan de gøre som de vil med deres gruppe.
Det kan der også være en vis mening i men sagen er den at gruppen er den lokale netavis (som de selv ynder at kalde den!) og dermed kan man forhindre ytringsfriheden.
Jeg kender en del til misbrugskultur og kapitalismen har utrolig mange lighedspunkter.
En alkoholiker har omkring 3-4 medafhængige omkring sig – der beskytter og hjælper misbruger…. et dysfunktionelt symbiotisk forhold. Det samme mønster sker her – det er medafhængige som fejer for misbrugernes dør.
krænkerne behøver ikke længer at forsvare sig selv for der er alt for mange “forbruger”… misFORbruger som forsvare dem. Folk er bedøvet med komfort og underholdning… deres gevinst ved relationen/symbiosen.
LikeLike
Som jeg forstår det, så er det ikke en gruppe der har lukket David ude, men Facebook itself 😦
LikeLike
Hold nu op. Jeg er dog ikke overrasket. Det er godt du har din egen blog.
LikeLike
FB censurerer som vinden blæser. Det er muligt at de kan henvise til at de er et privat foretagende og derfor må gøre hvad der passer dem. Men det er måske på tide at mere magtfulde kredse sætter dem stolen for døren og fortæller dem med velvalgte ord at deres censurvirksomhed er en trussel mod demokratiet. Det er nemlig ikke sådan at en, der er udelukket, får mulighed for at få forklaret sin brøde via en dialog, men alene bliver belært om at vedkommende har krænket nogle private regler, uden at denne kan indgå i en dialog hvor tingene belyses ordentligt og redeligt. Dermed er der tale om hykleri. I virkeligheden ville det være fint hvis man kunne etablere en lignende platform som FB hvor ytringsfrihed og demokratisk debat var i højsædet, men det kræver penge og midler, og vidner blot om at tesen om ytringsfrihed slet ikke er afbalanceret, heller ikke i dette land.
At folk henviser til grundloven, holder ikke en meter, fordi det drejer sig om statens censur over for borgerne, og ikke vendt mod censur i almindelighed. Og i øvrigt kan det være vanskeligt at afgør hvornår noget er censur, som følge af FBs egne regler eller som følge af de ytringer der i Danmark ville blive betegnet som injurier og chikane.
Som det er i dag, kan enhver FB-bruger der ikke kan lide et indlæg fra et medlem, anmelde det til FB som mobning eller chikane. Her er det af og til visse algoritmeprogrammer der afgør om noget er chikane eller mobning, og der er ingen mulighed for at borgeren kan imødegå dette ved dialog med FB.
LikeLike