hand-with-thumb-up-and-down

KOMMENTAR / ANMELDELSE: Lang temafredag på tv-kanalen DK4 gav uforstyrret taletid til uenigheder om strålingsvidenskab og sikkerheden ved 5G. Det var godt, fordi parter kunne blive hørt. Skidt, fordi det efterlod seerne lidt sagesløse.


“Om 5G – Direkte” blev vist fredag 29. maj kl. 19-23 på tv-stationen DK4 og samsendt på radiokanalen DK4 DAB.


 

VAR DET DANMARKSMESTERSKABET i kirsebærplukning?

Kirsebærplukning er forskerjargon for en særlig disciplin i videnskab, hvor man medtager de forskningsstudier, man kan bruge til sin fortælling, mens man gladelig “glemmer” resten.

Vibeke Frøkjær – DTU-forsker og formidler i den strålingskritiske NGO, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation – nævnte en række mobilstudier, som er værd at bekymre sig over. Et stort befolkningsstudie med mange kvinder involveret, viser en bekymrende øget risiko for adfærdsproblemer hos børn, hvis moderen brugte mobiltelefon som gravid.

Senere fulgte Christoffer Johansen, som med stor mulighed er Danmarks mest citerede forsker på feltet i medierne. Han remsede derimod andre befolkningsstudier op, som undersøgte andre sygdomme – men som ingen resultater havde vist.

Det var ret symptomatisk for DK4’s fire timer lange fredagstema om 5G, som blandt andet berørte bekymringen for skadelige effekter: To indbyrdes fremmede planeter var oppe at toppes. Eller også talte de bare forbi hinanden.

 

Mikrofonen blev tålmodigt holdt

Uanset om det var forskerfejden eller fejden mellem strålingsaktivisten Preben Kastrup og teleindustriens direktør Jakob Willer, så kunne seerne klappe af sin favorit og lukke ørerne og bande, når den forkerte gæst fik taletid.

Hvis man ikke havde valgt side på forhånd, kunne man blot blive forvirret.

Og taletid var enetaletid. I lang tid. Som perler på en snor gik gæsterne ind i DK4-studiet og gik ud igen. Sol og vind var delt sirligt lige. De fik alle ret uforstyrret med taletid. Interessepersoner kom og gik, bevæbnet til tænderne med godt forberedte budskaber – og alle fik perfekt fyret deres salver af.

Ikke ubetinget godt. For værten var sløjt klædt på til at udfordre gæsterne, så deres udsagn enten kunne bestyrkes eller beklikkes.

Heller ikke ubetinget dårligt. For der er mange aspekter af sagen og utroligt mange argumenter på begge sider, der fortjener at blive hørt, men som i dagligdagen kun får ringe plads eller ingen plads.

Men det sagde zig og det sagde zag. Aktivisten fandt grænseværdien uforsvarlig – teleindustrien syntes det modsatte. Hvor klogere blev seerne?

 

Teknologi har altid en pris

Hvad man savnede, var et ret solidt fællesgrund af fakta at være uenig på. Udsendelsen kunne give indtryk af mennesker fra hver sin planet. Sådan er den videnskabelige uenighed ikke, hvor uenige forskere blandt andet diskuterer, om fundne biologiske effekter er bekymrende eller ej.

Vincent Hendricks var sædvanligvis en fontæne af begavede og underfundige refleksioner: Ja, industri og teknologi kommer altid og smider en regning sammen med herlighederne. Klimakrisen, for eksempel, havde vi ikke forudset.

Han skøjtede lidt galt ved at sige, at alle generationer af mobilnetværk har været fulgt af frygt for, at strålingen skulle virke ioniserende, som røntgenstråler gør. Men det har jo intet at gøre med de bekymrede topforskeres bekymringer: De kender udmærket forskel på ioniserende og ikke-ioniserende stråling.

Vincent Hendricks var tydeligvis ikke klædt på til emnet specifikt, men hans overordnede blik på historien, hvor den paniske konspirationsfrygt går igen og igen, var fineste karat af populærformidling.

Selv bekymrede Vincent Hendricks sig over de mulige udfordringer med kunstig intelligens. Sådan en frygt er comme il faut. Den frygt kan offentlige personer, langt inde i varmen, ytre uden at blive sølvpapirshånet. Men hvor god evidens ligger bag frygten?

 

Det dyrkede polariseringen

Det interessante er, at selv om Vibeke Frøkjær og Christoffer Johansen fremstod som rygende uenige om videnskab, så havde de faktuelt set begge ret. I det de hver især sagde.

Industrikonsulenten Johansen og aktivistrådgiveren Frøkjær havde bare plukket hver sin skål med kirsebær.

Vibeke Frøkjær svarede måske på det forkerte spørgsmål, og værten Steen Andersen stillede måske det forkerte spørgsmål, da han spurgte, hvordan det værst tænkelige fremtidsscenarium med 5G ser ud.

Da Vibeke Frøkjær lidt tøvende havde svaret, hvad der er det værste, man kan forestille sig er – pigebørn kunne blive sterile, frygtede hun – så sluttede hun med at sige, at det er der alligevel ikke så megen evidens for – med 5G.

Hvis DK4-værten i stedet havde stillet Christoffer Johansen samme spørgsmål og spurgt Vibeke Frøkjær, hvad der ligner det bedst tænkelige scenarium, så kunne forskerdiskussionen have nærmet sig det fælles diskussionsgrundlag, som udsendelsen savnede.

For der er jo bred enighed blandt forskerne om, at der behov for mere forskning. At vi ved for lidt. Og at der er mistanker, som skal undersøges.

Interessepersoner i aktion kan udgøre en slags trussel mod folkets oplysning, men hvis deres kritiske sanser indgår i opklaring sammen, så bliver uenigheden en ressource.

DK4 mestrede ikke kunsten. Men den er også svær.

 

Spændende diskussioner til gode

Udsendelsen kunne også have virket mere medierende på andre områder. Hvad med fjernkirurgi og teknologisk benzinbesparelse, som er nogle af herlighederne ved 5G?

Kunne det ikke tænkes, at ingeniørerne kan bringe sådan nogle fremskridt, uden at eksponere hele befolkninger for et trådløst netværk, som mange forskere advarer imod og som mange borgere ikke vil give samtykke til?

DK4 havde i oplægget lovet at afklare, hvad der er myter og fakta. Netop dén mission gik til i lodrette uenigheder, som på simpel logistisk vis blev stablet op ad hinanden som interview- eller bare taletidsblokke.

Afklaring fik seerne ikke. Det er dog suverænt bedre end den falske og forløjede 5G-afklaring, som medier i ind- og udland har budt publikum.

DK4 vovede at åbne en diskussion, som nærmest ingen andre har gjort. Gid den diskussion også må udvikle sig med dybere research, skarpere fokus og bedre forberedte spørgsmål.

Offentligheden fortjener det og har krav på det.

 

/dawe