leder

KOMMENTAR / ANALYSE: Hva’ mæ forsigtighedsprincippet? Kunne man passende spørge på den populære, PH’ske måde.
Den nederlandske miljøgruppe Stop5GNL forsøgte med det, som i landets retssystem kaldes for “kort retssag” at nedlægge et straksforbud mod Hollands forestående 5G-udrulning, som starter med en annonceret frekvensauktion i juni.

Sagsøgerne ville så tvivl om det sikre ved at følge de anbefalinger til grænseværdier, som kommer fra den internationale komité for ikke-ioniserende stråling – det private forskerselskab ICNIRP, som i en årrække og indtil maj 2020 havde nederlandske Eric van Rongen som formand.

 

Der blev ofte sagt ICNIRP

ICNIRP’s anbefalinger stod helt centralt, da dommeren mandag formiddag læste dommen op, og dommeren mente ikke, at ICNIRP’s anbefalinger, som staten viser tillid, skulle være videnskabeligt tvivlsomme.

Dommeren anførte undervejs, at sagsøgerne havde forsøgt at rejse tvivl ved at henvise til kritikken af ICNIRP’s sikkerhedsanbefalinger, som er kommet fra et hundredtal af forskere, der har underskrevet en appel imod 5G-udrulningen.

Dommeren anførte også, at sagsøgerne havde forsøgt at begrunde tvivlen med kritiske konklusioner fra forskergruppen BioInitiative.

 

Fik vi svar på det vigtigste?

Dommeren pointerede, at han ikke kunne tage stilling til de videnskabelige diskussioner, når der var tale om en såkaldt kort retssag, der bestod af én hovedforhandling og tre ugers ventetid på afgørelsen.

Derfor var der tale om en bevisbyrde, som sagsøgerne i Stop5GNL ikke kunne løfte, når dommeren ikke fandt det godtgjort, at myndighederne havde lyttet til uvidenskabelige og industrivenlige råd fra ICNIRP.

Men realitetsbehandlede retten så overhovedet, om ICNIRP’s anbefalinger også lever op til det EU-retlige forsigtighedsprincip?

  •  ICNIRP’s grænseværdi er en såkaldt basisrestriktion. Den er alene sat på baggrund af såkaldt etablerede skadeseffekter, som der er bred videnskabelig enighed omkring – og ikke mistænkte effekter. Flere ICNIRP-forskere, deriblandt næstformand Eric van Rongen, sidder i andre sammenhænge, blandt andet iden svenske stats forskerråd, og har i foråret 2020 peget på nødvendigheden af at forske yderligere i mistanker om biologiske skadeseffekter. Blandt andet af mulige fertilitetseffekter efter fund af nedsat sædtal i dyreforsøg.
  • Det EU-retligt bindende forsigtighedsprincip kræver, at miljølovgivning også yder beskyttelse mod tænkelige og mulige skader, selv om solid evidens ikke er til stede. Hvis der findes nogen grad af evidens, bør et forsigtighedsprincip følges.
  • Alligevel lagde dommen i det hollandske retssystem hovedvægt på statens tillid til ICNIRP’s grænseværdier, som altså ikke tager bestik af noget muligt og tænkeligt. Det er beskrevet i selve lovgrundlaget, som gør ICNIRP’s anbefalinger til fælleseuropæisk standard, nemlig EU’s ministerrådshenstilling fra 1999. Den er ikke er bindende for medlemslandene – men nyder en udbredt status som officiel EU-politik. Og i realiteten er EU’s ministerrådshenstilling mere bindende for ICNIRP, end den er bindende for medlemslandene, når EU definerer, hvad den forventer af ICNIRP.

Kort opsummeret: I EU skal miljølovgivning følge et forsigtighedsprincip. Men det skal ICNIRP’s retningslinjer ikke.

Så handler dommen overhovedet om det EU-retlige forsigtighedsprincip? Det er det helt store spørgsmål, som domstolens svar rejser.

 

 

 

/dawe