Tabt Tråd er journalistisk redigeret og tilmeldt Pressenævnet med ansvar for indholdet.

vægtskåle

NYHED / BAGGRUND: Flere medier påstår, at et stort flertal af forskerne på strålingsområdet ikke bekymrer sig over helbredsvirkninger fra mobilteknologi. 

  • Men ingen af disse medier er i stand til at forklare, hvordan de når frem til konklusionen.
  • Centrale eksperter afviser over for Tabt Tråd, at man kan opgøre antallet af forskere til den ene og den anden side.
  • Eksperterne afviser, at der er konsensus og de afviser, at man kan udpege, hvilken af to stridende fraktioner som udgør flertallet.

 

FINDES DER TAL, der fortæller, hvor mange forskere på området, som vil stramme grænseværdierne for mobilstråling fra master og apparater – og hvor mange forskere, som ønsker at fastholde?

DR, BBC OG Videnskab.dk er tre medier i enten indland eller udland, som har fremsat påstanden midt i mediernes dækning af 5G-diskussionen i 2019 og 2020:

Fagjournalister fra disse tre medier har påstået, at det store flertal af forskere ikke ser nogen væsentlig helbredsrisiko ved de gældende grænseværdier – mens kun et lille mindretal mener noget andet.

Der er dog ikke videnskabeligt belæg for mediernes påstand, og medierne kan ikke selv forklare over for Tabt Tråd, hvordan de kom frem til konklusionen.

At man kan udpege en majoritet, afviser også to centrale eksperter, som tilhører hver sin side af den splittede debat.

 

Ikke et spørgsmål om antal

Mediernes påstand afvises af schweiziske Martin Röösli, som har sæde i ICNIRP-komitéen, der fastsætter den grænseværdi, som Danmark og cirka 50 andre lande følger.

“Jeg tror ikke, at man kan gøre antallene af forskere op”, siger Martin Röösli, komitémedlem i det private forskerselskab, ICNIRP, som vejleder en lang række lande om grænseværdien.

“For forskning handler om at fortolke data og om at tro så lidt som muligt. I sidste ende handler videnskab heller ikke om majoritet af forskningspersoner. Det er et spørgsmål om videnskabelige fakta”, siger Martin Röösli til Tabt Tråd.

 

Rent gætteri og propaganda

Dariusz Leszczynski, som i mange år var biokemisk professor ved Finlands statslige strålingsagentur, STUK. deler Martin Rööslis holdning.

“Der findes ingen måder at gøre det op på”, siger han.

“Der er ingen, der har spurgt os alle om, hvad vi mener. Alt, hvad der påstås om majoritet og konsensus er det rene gætteri, eller også bruges påstandene som populistisk propaganda for at fremme en sag”, siger han.

 

Begge eksperter sad i WHO-gruppe

Både Dariusz Leszczynski og Martin Röösli var en del af WHO’s 31 mand store panel, som i 2011 foretog en kritisk gennemgang af den foreliggende forskning over sammenhæng mellem mobiltelefoni og kræft.

Begge stemte for, at mobiltelefoni skulle klassificeres som muligvis kræftfremkaldende på baggrund af fund i videnskabelige mobilbrugerundersøgelser.

Men hvor Dariusz Leszczynski i dag advokerer for, at 5G-udrulningen bør stoppes midlertidigt for at udforske helbredsvirkninger dybdegående, så stiller ICNIRP-medlemmet Martin Röösli sig bag de officielle anbefalinger, der kommer fra det private forskerselskab, som han selv er medlem af.

 

Nogle går stille med dørene

Martin Röösli skønner selv, at flertallet af forskerpersoner, som har publiceret deres forskning i anerkendte tidsskrifter, ikke har skrevet under på nogen protestappel.

“Men det er ikke noget, jeg har tjekket. Det kunne være interessant at have fakta over det”.

Han mener dog ikke, at det er et argument, der siger, hvilken gruppe af forskere, der udgør flertallet i den verserende forskerdisput.

Dariusz Leszczynski er enig. Han vurderer selv, at han har strålingskritiske forskerkolleger, som mere eller mindre går rundt med mundkurv:

“Forskere bryder sig ikke om at udtrykke deres tanker, hvis det kan skade deres muligheder for at få finansiering. Deklarerer man for offentligheden, at man tror, at stråling er skadeligt, så er det svært at rejse midler til forskning”, siger han til Tabt Tråd.

 

Videnskab.dk: Det store flertal er nærmest overbevist

22. marts 2019 bragte det danske webmedie Videnskab.dk artiklen
“Ved vi nok om, hvordan mobilnetværk påvirker vores helbred og naturen?”

I artiklen påstår mediet, at kun et lille mindretal af forskerne på området nærer en bekymring:

“Ligesom det store flertal af hans fagfæller er Kenneth Foster nærmest overbevist om, at der ikke er nogen helbredsrisiko forbundet med brugen af mobile netværk – heller ikke det kommende 5G-netværk, som regeringen har planer om skal rulles ud i Danmark.” Skriver Videnskab.dk i sin artikel af 22. marts 2019.

Artiklens forfatter, Anne Ringgaard, er ikke i stand til at forklare over for Tabt Tråd, hvordan man kan nå frem til, hvad det store flertal af forskerne mener.

Hun henviser til, at oplysningen stammer fra kilder, som hun talte med i 2019, men som hun ikke kan sætte navne på.

“Oplysningerne i de artikler, jeg skrev om 5G i 2019, stammer fra de kilder, jeg dengang talte med. Jeg har fuld tillid til, at de kilder, jeg har brugt, har kompetencerne til at vurdere emnet”, skriver hun i et svar til Tabt Tråd.

 

DR Viden: Et mindretal af forskere

10. december udgav DR’s vidensredaktion en podcastserie om 5G i fem dele.

Cirka 17 minutter inde i femte episode siger DR-udsendelsen til sine lyttere:

“De fleste forskere er enige om, hvordan disse data skal læses, og autoriteterne er også enige, men så er der en mindre gruppe som i meget bastante vendinger mener, at de andre tager fejl”.

Tabt Tråd har spurgt DR Videns redaktør Carsten Nymann om, hvordan DR Viden kommer frem til sådan en vægtning af spørgsmålets to forskerfraktioner.

Selv om DR-udsendelsen klart taler om “de fleste forskere”, så ændrer Carsten Nymann DR’s forklaring.

I virkeligheden mener DR – fortæller han nu – at det er de fleste metastudier og de fleste videnskabelige rådgivningsorganer, som ikke ser nogen risiko ved trådløs anvendelse.

Derfor medgiver han også, at der ikke var faktuelt grundlag for udsendelsens formulering.

 

DR vil have det modsatte bevist

I et interview med Tabt Tråd kalder Carsten Nymann først sætningen for en fortalelse, men den betegnelse trækker han tilbage og vil hellere kalde udsendelsens formulering for en populær eller forsimplet fremstilling.

“Der findes ikke en decideret optælling af antallet af forskere eller studier med et plus eller et minus ud for. Vi læner os op af det, vores eksperter fortæller os, og op ad de metastudier, som har samlet ind, hvad der findes af forskning og hvad de overordnede konklusioner er.”

Alligevel vil han ikke berigtige udsagnet i DR’s udsendelse, selv om der ikke var belæg for at sige det:

“Jeg vil ikke sige, at det er faktuelt forkert, så længe der ikke er dokumentation for det modsatte, hvor man kan opgøre, at det forholder sig omvendt”, siger Carsten Nymann til Tabt Tråd.

 

BBC: Et mindretal som klimabenægtere

BBC’s teknologiredaktør, Rory Cellan-Jones, skrev 2. maj til sine følgere på Twitter, at byrådet i den 5G-kritiske kommune i Sydengland, Glastonbury, rådfører sig med den del af forskerne, der er et mindretal som benægtere af menneskeskabte klimaforandringer.

Twitter-kommentaren var en reaktion på, at byrådet i den kendte festivalby besluttede sig for at holde fast i byens modstand mod 5G-udrulning, som blev vedtaget i 2019 efter pres fra sundhedsbekymrede borgere.

 

 

Tabt Tråd har spurgt Rory Cellan-Jones om, hvordan han kan træffe sin konklusion og hvordan han opgør antallet af forskere til den ene eller anden side. Rory Cellan-Jones skrev tilbage og svarede i første omgang, at han ville vide mere om artiklen, som hans svar skulle indgå i.

“Bemærk også, at ICNIRP for nylig har afsluttet en langvarig undersøgelse af de samlede risici ved mobilnetværk, der konsulterede al den videnskabelige litteratur og konkluderede, at der ikke er evidens for sammenhæng med kræft eller andre sygdomme”, skrev han i sit svar til Tabt Tråd.

Men siden vendte Rory Cellan-Jones aldrig tilbage for at svare på Tabt Tråds spørgsmål.

 

Ombudsmand slog ned på lignende falsk påstand

En irsk it-professor fra en offentlig vidensinstiution klagede for nylig til den irske presseombudsmand over en tilsvarende vildledning i en irsk avis – og fik ret.

Den hæderkronede amerikanske avis, New York Times, er blevet officiel 5G-partner for det amerikanske teleselskab Verizon. Imens har avisen drevet kampagneagtig journalistik mod miljøkritikken af 5G.

16. juli 2019 skrev New York Times, at 5G-frygten blot stammer fra en enkelt forsker og hans graf over videnskabelige data.

Da den irske avis Irish Times bragte samme artikel 5. september, klagede den irske it-professor Tom Butler, University College Cork, til den irske presseombudsmand, der svarer til Pressenævnet i Danmark.

Presseombudsmanden vurderede, at Tom Butler løftede sin bevisbyrde med massevis af kildehenvisninger, og presseombudsmanden kritiserede artiklen i Irish Times for at “finde på sine egne fakta”.

Irish Times bragte presseombudsmandens kritik 6. februar 2020, men New York Times har ikke ændret sin originalartikel efter den irske afgørelse.

 

Fakta: Stort flertal stemte for mistanke

I 2011 indkaldte WHO’s kræftagentur, IARC, de 31 bedst kvalificerede forskere til en kritisk evaluering. Et stort flertal (ca. 85 %) af gruppen stemte for at klassificere mobiltelefoni som muligvis kræftfremkaldende på baggrund af fundne kræftsammenhænge i to indbyrdes uafhængige patientdatastudier. IARC fulge beslutningen op ved at fraråde mobiltelefoni med hovedkontakt.

Nogle få af de 31 IARC-forskere har siden 2011 markeret sig hyppigt i den offentlige debat; især Lennart Hardell, Igor Belyaev, Dariusz Leszczynski og Ronald Melnick, der er kritiske over for 5G-udrulningen og de gældende sikkerhedsopfattelser.

Man kan dog ikke gå ud fra, hvad det samme store flertal i 2020 mener om grænseværdierne for mobilstråling. Kun et mindre udsnit af de 31 forskere optræder hyppigt i den offentlige debat.

Et medlem i IARC-gruppen, der har markeret sig offentligt med modsatrettede synspunkter, er Martin Röösli, der selv er medlem af ICNIRP-komitéen og som er kendt i den offentlige debat for at støtte den gældende grænseværdi. Martin Röösli stemte selv for at vedtage kræftmistanken i 2011, men i 2020 har han som forfatter af strålingskapitlet i IARC’s kræftrapport holdt fast i anbefalingen om forsigtig brug af mobiltelefon.

 

Fakta: Blot sporadiske forskertal

I efteråret 2017 skrev 180 forskere under på en appel imod 5G, som blev afleveret til EU’s formandsskab.

Appellen tæller i maj 2020 372 underskrifter. På den ene side er det kun et mindretal af appelunderskriverne, der har publiceret egen forskning på området i anerkendte tidsskrifter. På den anden side har flere højtstående forskere blandt appelunderskriverne siddet på vægtige toppositioner, blandt andet i WHO.

ICNIRP er et privat forskerselskab, som efter aftale med EU fastsætter de grænseværdier, som cirka 50 lande følger. Siden oprettelsen i 1992 har knap 50 forskellige forskere haft sæde i den videnskabelige komité, som er kontroversiel, fordi der aldrig kommer kritiske mindretalsudtalelser, som betvivler ICNIRP’s retningslinjer.

Et betydeligt medlem igennem 12 år, James Lin, har dog siden sin udtræden i 2016 undsagt ICNIRP i videnskabelige artikler og ønsket stramninger på området.

BioInitiative er af mange betegnet som en selvbestaltet modgruppe til ICNIRP. BioInitiative er kritiseret for det samme som ICNIRP – blot med omvendt fortegn – nemlig at se bort fra argumenter, der taler imod gruppens konklusioner.  Siden første rapport udkom i 2007 har 29 forskellige forfattere været involveret i BioInitiatives rapporter.

 

Fakta: Mange organer – mange personsammenfald

Det anføres ofte, at stribevis af rådgivningsorganer er enige om at blåstemple 5G og ikke-ioniserende stråling generelt. Der er dog nogle store personsammenfald mellem disse rådgivergrupper.

Mindst 15 forskerpersoner har ifølge en opgørelse fra 2016 af den norske aktivist og forfatter, Einar Flydal, arbejdet både i ICNIRP’s arbejdsgrupper og i The International EMF Project, der er en enhed i WHO, som i årenes løb har modtaget betydeligt med penge fra teleindustrien.

Syv af disse 15 har også samarbejdet på forskningsområdet for COST, som er en EU-kooporation for teknologi og videnskab. Ni forskerpersoner har både arbejdet for ICNIRP og EU’s videnskabskomité SCENIHR, som i 2015 offentliggjorde en mobilstrålingsrapport. I det betydningsfulde svenske myndighedsråd på området, sidder tre udenlandske medlemmer, som også har sæde i ICNIRP, blandt andre schweiziske Martin Röösli og nuværende næstformand, hollandske Eric van Rongen.

Kritikere mener, at regeringsrådgivende råd og komitéer derfor minder om et lukket kartel, som lukker sig selv af for kritiske forskere. Det europæiske journalistbureau, Investigate Europe, kortlagde i 2019 netværket i en artikel og trak også mange tråde fra netværket og til teleindustriens finansiering.