court

NYHED / UDLAND: Den amerikanske telestyrelse, FCC, har ignoreret ny sundhedsvidenskab i årevis, som kunne belaste mobiltelefoni.

Det er grunden til, at en højtstående forsker og tidligere sundhedsrådgiver i Bill Clintons regering nu lægger sag an mod telestyrelsen.

Devra Davis er stifter og formand for den private tænketank Enviromental Health Trust, som netop har en indgivet stævning ved appeldomstolen i Washington D.C.

“Agenturet har affejet hundredevis af videnskabelige studier, som man er blevet forelagt om trådløs stråling, og man har affejet rådgivning fra det amerikanske børnelægeakademi og andre, uden at give nogen grund til det”, siger Devra Davis til webmagasinet Law & Crime.

 

 

Også den kendte sundheds- og miljøaktivist Robert F. Kennedy Jr., nevø af præsident John F. Kennedy, har varslet et søgsmål mod den føderale telestyrelse, FCC.

Hans private organisation, Children’s Health Defence, vil påklage over for domstolen, at FCC 4. december 2019 traf beslutning om ikke at revidere USA’s grænseværdier for ikke-ioniserende stråling.