
NYHED / INDLAND: Protestappeller mod 5G med over 250 internationale forskerunderskrifter blev fredag afleveret til fem ministerier i København.
Otte forskellige foreninger var repræsenteret i fremstødet, som fandt sted dagen før den internationale protestdag mod 5G. I Danmark markeres protestdagen med møder og demonstrationer i otte danske byer.
Samlet holdes der over 250 demonstrationer i over 30 lande.
“Derved viser vi, at vi står sammen nationalt i kampen imod 5G og elektrosmog-forureningen, og ligeledes viser vi, at vi står sammen nationalt i den voksende internationale folkebevægelse”, skriver Pernille Schriver i en meddelelse.
Hun er formidlingskoordinator i EHS Foreningen, som organiserer den danske patientgruppe for eloverfølsomme. Hun er også kommunikatør i tænketanken og NGO’en Rådet for Helbredssikker Telekommunikation.
