who-eksperter
Venstre: Martin Röösli, Schweiz. Højre: Lennart Hardell, Sverige. Collage: Tabt Tråd.

NYHED / UDLAND: I et brev til den schweiziske forbundsregering forsøger topforskeren Lennart Hardell at fjerne en bitter rival fra et toprådgiversæde i det schweiziske strålingsagentur. Flere tunge medunderskrivere stiller sig bag.

SPØRGSMÅLET OM INTERESSEKONFLIKTER i strålingsforskning spøger igen, og det samme gør en brandvarm 5G-konflikt i Schweiz, hvor politiske flertal i flere selvstyreregioner siger nej til den nye mobilteknologi for forsigtighedens skyld.

Er man uegnet til at sidde på afgørende rådgiverposter, hvis man har forsket for penge, som kan spores tilbage til teleindustrien?

Det mener den svenske kræftprofessor Lennart Hardell, der vil have fjernet Martin Röösli som formand for det videnskabelige råd i det schweiziske forbunds strålingsagentur, Berenis.

Og Martin Röösli svarer tilbage: Lennart Hardell kan selv have en interessekonflikt.

 

Hovedrivaler fra samme WHO-bord

Begge tilhører den absolutte forskningstop på området og sad begge med ved bordet, da WHO’s kræftagentur i 2011 indkaldte de 31 bedst egnede forskere til at evaluere kræftrisikoen ved mobiltelefoni.

Evalueringen sluttede med bred enighed om, at den foreliggende forskning kunne række til, at mobiltelefoni muligvis er kræftfremkaldende, hvorpå WHO klassificerede mobiltelefoni i den såkaldte 2B-klasse.

Siden har de ikke været enige om meget.

Lennart Hardells kræftforskning var et af de studier, som ekspertpanelet lagde til grund for kræftmistanken. Siden har Martin Röösli medvirket i målrettede angreb på WHO’s klassificering.

I flere videnskabelige artikler sammen med danske Joachim Schüz (forfatter af den  danske mobilkræftundersøgelse) og svenske Maria Feychting (afgående næstformand i ICNIRP), har gruppen argumenteret for, at Lennart Hardells kræftresultater må være usandsynlige: De samlede kræfttal understøtter ikke Hardells fund, mener de.

Lennart Hardell har omvendt påpeget, at det svenske kræftregister er mangelfuldt og afviser, at samlede svenske kræfttal kan affeje hans kræftresultater.

Han påpeger også, at både Joachim Schüz og Maria Feychting har forsket for teleindustriens penge.

 

Angriber Röösli i brev

Lennart Hardells begær om Martin Rööslis afgang står skrevet i et brev, som svenskeren tidligere på måneden stilede til den schweiziske forbundsregering.

Brevet kommer som en reaktion på den schweiziske offentliggørelse af en længe ventet helbredsrapport om 5G. Forskerne bag rapporten kunne ikke blive enige om en anbefaling om grænseværdier.

Forskerne i den schweiziske gruppe var altså rygende uenige, men Martin Röösli har fået lov til at farve slutkonklusionen, lyder kritikken.

I rapporten skriver Martin Röösli, at ingen helbredseffekter kan bevises, og den sætning falder Lennart Hardell for brystet:

“Det er i modstrid med den holdning, som kommer fra 252 EMF-videnskabsfolk fra 43 lande, som har publiceret peer-reviewed forskning om biologiske effekter og helbredseffekter af ikke-ioniserende elektromagnetiske felter”, skriver Lennart Hardell i brevet til den schweiziske regering.

Hardell beskylder Röösli for at underspille den foreliggende evidens om kræft og angriber den schweiziske rapport for slet ikke at evaluere flere områder som effekter på blod-hjerne-barrieren og mobilstrålingens effekter på fertilitet.

70300421_2468811816671562_741940228696047616_o(1)
For schweiziske 5G-modstandere er Röösli og FSM-stiftelsen udpeget som hovedfjender sammen med navngivne teleselskaber.

 

Röösli erkender industrifinansiering

Lennart Hardell klager ydermere over, at den schweiziske regering har en toprådgiver, som også sidder i ICNIRP-komitéen, der rådgiver cirka 50 lande om grænseværdier for stråling. Lennart Hardell mener, at ICNIRP i modsætning til egne oplysninger, er indsmurt i industriinteresser.

ICNIRP’s egen politik er, at alle rådsmedlemmer skal være helt uafhængige af industrien. Alligevel er flere rådsmedlemmer i nutid og fortid beskyldt for at have fået penge fra industrien via mellemled.

Et klagepunkt i Lennart Hardells brev er netop, at Martin Röösli har modtaget penge fra den schweiziske teleindustri via Den Schweiziske Forskningsstiftelse for Strøm og Mobilkommunikation, FSM.

I et svar til Tabt Tråd afviser Martin Röösli først, at han har forsket for industripenge:

“Fordi min forskning kun finansieres af offentlige penge og non profit-finansieringer. ICNIRP har en meget streng politik med hensyn til interessekonflikt. Ingen med bånd til branchen kan være en del af ICNIRP. Al potentiel interessekonflikt gøres gennemsigtig”, skriver han.

Tabt Tråd stiller ham et nyt spørgsmål og får et nyt svar:

Men det hævdes jo, at finansiering til din forskning fra den schweiziske FSM-organisation er penge, der kan spores tilbage til teleindustrien. Er det faktuelt korrekt, og hvorfor er du i så fald uenig i, at det er en interessekonflikt?

“Jo, pengene kommer fra industrien, som de også gør i det franske strålingsforskningsprogram hos ANSES (red. fransk sundhedsstyrelse). Men i FSM er det kun forskere, der er involveret i valgene af forskningsprojekter. Jeg er stærkt overbevist om, at det er industrien og ikke skatteyderne, som bør komme med pengene,” siger han og opfordrer Tabt Tråd til at gennemse FSM’s forskning.

 

“Hardell kan selv være konfliktramt”

 Martin Röösli mener selv, at FSM’s forskning er fair og upartisk.

“I øvrigt fik jeg kun minimal støtte i de sidste 10 år til cirka én procent af min forskning”, siger Martin Röösli.

Og slår igen mod Lennart Hardell og hans medunderskrivere:

“Mange af dem, der har underskrevet brevet, driver deres egne forretninger, som hviler på donationer fra skræmte mennesker og aktivister. Ville du ikke også overveje, om sådan noget er interessekonflikt?”, spørger han retorisk.

“Det er ikke noget videnskabeligt brev. Det lyder som aktivister, der ikke bruger videnskabelige fakta, men som bare angriber personer. Det ville være meget mere overbevisende, hvis Lennart reagerede på min kritik imod ham på en videnskabelig måde i stedet for at afspore debatten”.

 

Som en miniudgave af 5G-appellen

Lennart Hardells brev, som 22 medunderskrivere stiller sig bag, er underskrevet af flere videnskabsfolk med betydelige meritter bag sig.

En af underskriverne er Franz Adlkofer, som fra 1999 til 2004 var leder af EU’s milliondyre og historiske REFLEX-projekt, som sluttede med den konklusion, at mobilsignaler var årsag til dna-skader i laboratorieforsøg.

Slovakken Igor Belyaev var sammen med Lennart Hardell og Martin Röösli en del af WHO’s ekspertgruppe, som evaluerede kræftrisikoen ved mobiltelefoni i 2011.

Den franske professor og kræftlæge Dominique Belpomme er især kendt for sin forskning af biomarkører for elektronisk overfølsomhed, der har ført til flere publicerede resultater.

Andre betydelige navne er den canadiske toksikologiprofessor Paul Héroux, den amerikanske bioingeniør Henry Lai og den pensionerede kræftprofessor Anthony B. Miller.

 

Hvad ved de om hinanden?

Beskyldninger om interessekonflikter kastes altså fra skyttegrav til skyttegrav.

Tabt Tråd har spurgt både Lennart Hardell og Martin Röösli, om de hver især kan svare på, hvor mange penge modparten har fået af donorer med særinteresser.

Det kan ingen af dem svare på. Lennart henholder sig til, at forskningspenge fra den schweiziske FSM-stiftelse stammer fra teleindustrien, og den kasse har Röösli modtaget fra.

Lennart Hardell afviser, at nogen af underskriverne i hans brev lever af donationer fra “skræmte mennesker og aktivister”.

“Röösli må udpege, hvem det er og hvor pengene kommer fra. Det duer ikke at komme med løse påstande”.

Martin Röösli kan heller ikke uddybe sin beskyldning nærmere:

“Jeg er videnskabsmand og ikke journalist og bruger ikke tid på sådan et spørgsmål. Det er sikkert, at Hardells, Adlkofers og Sages organisation beder folk om donationer. Jeg forholder mig til, hvad de publicerer af forskning som rigtige forskere gør. Vi bruger ikke tiden på at skrive hadebreve.”

Ingen forlydende fra Schweiz tyder foreløbig på, at afgørende beslutningstagere følger Lennart Hardells opfordring og afsætter Martin Röösli som schweizisk hovedrådgiver om det trådløse spørgsmål.

Læs hele brevet fra Hardell-gruppen til den schweiziske regering.