Glioblastoma_macro
Der er muligvis en sammenhæng mellem mobiltelefoni og hjernekræft. Det konkluderede WHO  i 2011. Kronikørerne mener, at senere studier bestyrker mistanken. Foto: Wikipedia Commons.

KOMMENTAR / DEBAT: DR’s eksperter peger på kræftstatistikken, når det er bekvemt og tyr til udokumenterede bortforklaringer, når de ikke kan lide tallene. Det er hykleri og manipulation med den offentlige bevidsthed, mener den danske NGO og tænketank, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation, i dette debatindæg.


Dette er en kronik, indsendt af Vibeke Frøkjær og Pernille Schriver, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation. Alle synspunkter, som fremgår af kronikken, udtrykker afsendernes holdninger. Tabt Tråd er ikke nødvendigvis enig i holdninger, som fremgår.


KAN MAN ARGUMENTERE for – eller imod – en kræftsammenhæng ved at kigge på sygdomstal alene? Det er spørgsmålet i en større diskussion i tiden, som også ramte DR’s teknologiredaktion i december 2019.

I en artikel vil DR gerne slå fast, at man ikke kan pege på en sammenhæng med mobiltelefoni ud fra tal, som næsten viser en fordobling i antallet af registrerede tilfælde af den dødelige hjernetumor, glioblastoma.

Efter 2005 begyndte man også, at undersøge og behandle ældre over 70 i langt højere grad end tidligere. Ændringen har uden tvivl medført en stigning i antal diagnosticerede tilfælde hos folk over 70. Men for DR bliver det hele forklaringen på den samlede stigning i forekomstens af glioblastom.

Det er kun underbygget med løse udsagn. Ingen dokumentation. Derpå træffer DR en svag og problematisk konklusion.

 

Det var telelobbyen, som pegede på statistikken

I manges øjnes havde DR dermed “faktatjekket” en påstand ihjel, som kom fra Rådet for Helbredssikker Telekommunikation.

Men det er en misforståelse. Vi har aldrig ment, at en sammenhæng mellem mobiltelefoni og kræft nødvendigvis kan ses i statistikken over en diagnoses udvikling. Disse tal er svære at gennemskue, netop fordi der er så mange ukendte faktorer, som påvirker tallene.

Det er telelobbyen og forskere med tilknytning til teleindustrien, som har argumenteret med tal om forekomst af hjernekræft, og vi har blot påpeget, at deres hovedpåstand igennem mange år ikke holdt stik: De har påstået, at man ikke ser en stigning i kræfttyper, som kunne knytte sig til mobilstråling, hvor den er stærkest, nemlig i hovedet.

Med sådan et argument har de affejet alle videnskabelige studier, som har vist en sammenhæng mellem mobilstråling og både DNA-skader og kræft hos både forsøgsdyr og hos mennesker.

I mange år argumenterede de med fraværet af stigninger – ud fra den samlede forekomst af hjernecancer.

Men ser man på netop den hjernecancerform, som hos forsøgsdyr er forbundet med mobilstråling, så vi ser nogle voldsomme stigninger i de bare statistikker, og dermed har deres påstande været forkerte.

Beviser disse stigninger så en kræftsammenhæng med mobiltelefoni? Det har vi aldrig påstået. Vores argument er, at eksperter finder omfattende videnskabelig evidens for en sammenhæng. Og statistikkerne modbeviser ikke, at der er sammenhæng, som telelobbyen gerne vil bilde os ind.

 

Ældreboom er ikke kun diagnostik

Telelobbyens svar på stigningerne er, at statistik er uigennemskueligt; at der er fejlkilder bag disse stigninger som øget diagnostik. Men vi har ingen som helst tal, der fastslår, at en stigning i aggressiv hjernekræft på cirka 80 procent kan skrives ned til et fladt nul, som telelobbyen vil have os til at tro.

Hvis udviklingen blot kan nedskrives til 30 procent i stedet for nul, findes der en stigning, som kan matche epidemiologiske resultater. Ja, såfremt statistikken overhovedet kan anvendes til at estimere en kræftrisiko.

Vi havde selv nedskrevet den reelle stigning til mellem 60 og 70 procent på grund af befolkningsstigning og aldersudviklingen i befolkningen. Vi havde dog ikke adgang til tal for aldersfordelingen.

Med de tal. som DR fik frem i lyset, ser vi korrekt nok en meget markant stigning hos mennesker over 75 år i 2006-2007, hvilket sandsynligvis skyldes ændring i diagnostisk praksis.

Men DR overser, at der også ses en stigning over en længere periode hos ældre over 60 år, som ikke kan skyldes ændrede procedurer i 2006.

 

Franske tal bekymrer franskmænd

For nylig offentliggjorde de franske myndigheder også tal, som viser markante stigninger i forekomsten af glioblastom. Især bekymrende, fordi der også ses stigning hos yngre mennesker.

Det, vi henholder os til, er, at flere indbyrdes uafhængige befolkningsstudier i forskellige lande (Canada, Sverige, Frankrig) finder sammenhæng mellem mobiltelefoni og hjernekræft. Disse studier er også mødt med løse bortforklaringer.

DR’s eksperter påstår at det ”nærmest kun” er den svenske cancerforsker Lennart Hardell, der har fundet sammenhæng mellem mobiltelefoni og hjernekræft, og forsøger herefter at beklikke hans troværdighed.

Faktum er at WHO’s cancerpanel fremhævede netop Hardells studier som særligt troværdige. Og at en række andre forskere i en række uafhængige studier er kommet til samme konklusion: Af der er statistisk sammenhæng mellem brug af mobiltelefoni og hjernecancer.

Interessant er det også, at WHO’s cancerpanel i deres vurdering også omtalte det danske studie, udført af DR’s ekspert, Christoffer Johansen. Hans studie blev af WHO reelt fremhævet som ubrugeligt, grundet den måde studiet er udført.

Alligevel bruger DR Christoffer Johansen som sandhedsvidne og som dommer over Hardells studier. DR faktatjekker heller ikke nogen af hans påstande – herunder at det nærmest kun er Hardell, der har fundet sammenhængen.

 

DR-spin forvansker WHO’s bedømmelse

DR’s eksperter bilder danske læsere ind, at WHO’s ekspertgruppe var splittet i spørgsmålet om at mobilstrålings skulle klassificeres som ”mulig kræftfremkaldende” ud fra den evidens der var til rådighed i 2011 og af kun et spinkelt flertal stemte for. Men det er mildest talt i strid med sandheden:

WHO’s ekspertgruppe har sort på hvidt nedskrevet det standpunkt, at resultaterne af de to undersøgelser, som fandtes i 2011, ikke bare kunne afvises med, at patienterne kunne have dårlige hukommelser, så WHO tog stilling til den kritik.

Af ekspertgruppens egne offentliggjorte dokumenter fremgår det, at der var et stort flertal af den 30 mand store ekspertgruppe i verdensklasse bag den konklusion, at case-control studierne er tilstrækkelige til at mobilstråling må betragtes som muligvis kræftfremkaldende.

Endvidere fremhævede ekspertgruppen, at især det daværende fravær af dyrestudier var hovedårsag til, at det ikke blev til klasse 2A: Sandsynligvis kræftfremkaldende.

Yderligere to betydelige case-control studier er kommet til siden 2011: Det franske Cerenat-studie og den nye gennemregning af det canadiske delresultat for Interphone.

Desuden er kommet to meget store dyrestudier, udført af verdens førende institutioner på området: National Toxicology Program i USA og det italienske Ramazzini-Instituttet.

Begge institutioner har samstemmigt konkluderet, at mobilstråling forårsager glioblastomer hos rotter. Såvel som hos mennesker er det især hankønnet, der bliver ramt, hvilket yderligere bestyrker sammenhængen.

Telelobbyen og forskere, de samarbejder med, vil gerne falsificere disse resultater ved at pege på cancerstatistikker, men når andre bruger cancerstatistikken imod dem, er cancerstatistikken pludselig upålidelig.

Kan de bestemme sig?

Det kan vi. Vi bruger ikke samlede kræfttal til at argumentere for kræftsammenhængen. Vi har kun brugt dem til at afsløre hykleri og manipulation med den offentlige bevidsthed.


Vibeke Frøkjær er PhD og big data researcher med speciale i epidemiologiske dyrestudier ved Danmark Tekniske Universitet og videnskabelig rådgiver hos Rådet for Helbredssikker Telekommunikation. Pernille Schriver er cand.scient i biologi, miljøvejleder og formidlingskoordinator i Rådet for Helbredssikker Telekommunikation.