IMG_1471

KOMMENTAR / BLOG: I ny artikel holder DR mikrofonen for ekspertkilder, som både har forbindelser til teleindustrien og som bekriger WHO’s officielle opfattelse af kræftrisikoen. Uden at spørge andre eksperter; dem som rent faktisk sad i WHO-panelet og som ikke har forsket for mobilindustriens penge. Tabt Tråd retter en journalistisk kritik mod journalistik.

En nærtstående samarbejdspartner og forskerkollega blev i 2011 smidt ud af WHO’s kræftgruppe, der evaluerede mobilrisikoen, fordi WHO anklagede ham for at være telelobbyist. Objektivt kunne det fastslås, at han var direktør for et lobbybureau med teleindustrien som kunder i Bruxelles.

Nu giver DR mikrofonen til hans nærmeste meningsfæller og forskerkolleger i Norden, som i ny DR-artikel helt uimodsagt får lov til at nedsable WHO’s beslutning om at klassificere mobiltelefoni som kræftmistænkt. En mistanke, som fortsat er gældende 8 år efter.

DR forsøger at sandsynliggøre, at mobiltelefoni ikke kan være årsag til den mest aggressive form for hjernekræft, GBM, som statistisk er steget med næsten 100 procent i de sidste to årtier. Mest hos ældre over 60.

DR’s artikel, som undersøger sammenhængen mellem mobiltelefoni og hjernekræft, støtter sig til danske Christoffer Johansen og svenske Maria Feychting, som begge mener, at det var en fejl, at WHO’s kræftagentur IARC i 2011 klassificerede mobiltelefoni som muligvis kræftfremkaldende (klasse 2B).

Begge kritiserer svenske Lennart Hardells kræftstudie, som var et af de studier med evidens for mobilkræft, WHO lagde til grund.

Men DR bringer ikke en kommentar fra Lennart Hardell, så den svenske epidemiolog og kræftforsker argumenterer imod Johansen og Feychting med tilsvarende lang spalteplads.

Lennart Hardell er ikke blevet spurgt – ikke denne gang

I en mail begrunder DR-journalist Jeppe Kyhne Knudsen over for Tabt Tråd, at Lennart Hardell takkede nej til at medvirke i en tidligere radioserie i fem dele, som blev bragt i november.

Tabt Tråd ville gerne vide, om DR mener, at det berettiger, at man omtrent en måned senere ikke forelægger den nye kritik for Lennart Hardell. Det har Jeppe Kynhne Knudsen ikke svaret på.

“Vi diskuterer også Hardells studier særskilt i radioprogrammet. På den måde synes jeg ikke, at det er anderledes. Desuden er hans forskning jo public domain, og det er jo ikke ham, de kritiserer, men hans forskning, som han har lagt frit frem,” begrunder han i et skriftligt svar til Tabt Tråd.

Ingen mobilkritiske topforskere forelægges DR’s ekspertvurderinger. Heller ikke det flertal af WHO-eksperter, som i 2011 betragtede Hardells forskning som tilstrækkelig,

Kun den danske organisation Rådet For Helbredssikker Telekommunikation, som ikke er et institut, skal svare på kritikken.

Er det god journalistik?

En ikke-dokumenteret tilbagevisning

Den aggressive hjernekræfttype GBM er i flere europæiske lande steget med cirka det dobbelte på 20 år – omtrent i samme periode hvor mobiltelefoni har vundet udbredelse, og mobilspørgsmålet deler forskerne i mindst to lejre.

De forskere, som ikke accepterer en sammenhæng med mobiltelefoni, argumenterer for, at stigningen ikke er reel, men at stigningen på 100 procent kan skyldes øget diagnostik.

Det er ikke dokumenteret i DR’s artikel, at stigningen kan forklares med ændret diagnostik. Der bringes nogle løsere bud på, hvordan en stigning på cirka 100 procent kan nedjusteres til et reelt nul.

Rigshospitalets overlæge Hans Skovgaard Poulsen siger til DR, at ændringer i diagnostik muligvis er årsag til stigningen på 100 procent.

På et tidspunkt har Hans Skovgaard Poulsen ændret mening om situationen.

I 2012 sagde Hans Skovgaard Poulsen til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, at stigningen var voldsom og at udviklingen var skræmmende, men nogle måneder senere var artiklen fjernet fra Kræftens Bekæmpelses hjemmeside og erstattet med en såkaldt 404-fejlside uden indhold.

Var det et lille flertal?

Christoffer Johansen siger i DR’s artikel, at WHO’s kræftagentur IARC kun vedtog mistankeklassen 2B med et meget lille flertal. Han siger ikke i DR’s artikel, hvor mange ud af 31 som stemte for eller imod.

“Hardells studier er den vigtigste grund til, at IARC i 2011 gav mobilstråling klassifikationen 2B. Da panelet skulle stemme om, hvorvidt mobilstråling skulle i kategori 2B eller 3, var der et meget lille flertal, der stemte for at placere det i 2B. Men det, mener jeg personligt, er forkert, siger han.”

I en officiel WHO-artikel i det verdensførende forskertidsskrift The Lancet Oncology 22. juni 2011, skriver WHO, at 2B-klassificeringen blev vedtaget med “stor majoritet.”

large majority
Udpluk af WHO’s officielle publikation i The Lancet Oncology, 22. juni 2011.

Redaktør Louis Slesin, som siden 1981 har redigeret og udgivet nyhedsmediet Microwave News om strålingsforskningen, spurgte i 2011 flere af de tilstedeværende under WHO’s kræftevaluering i Lyon.

Louis Slesin fortæller til Tabt Tråd, at kilderne kunne oplyse, at ét panelmedlem, som ikke brød sig om mødets udvikling, udvandrede. Det var en forsker, som selv havde udgivet en konklusion uden kræftrisiko ved mobiltelefoni. Tilbage var der ét panelmedlem ud af 31, som stemte imod 2B-konklusionen.

Det baserede han i 2011 på beretninger, og artiklen har i 8 år været offentlig og været læst ivrigt af forskningsmiljøet, uden at læserklager har krævet rettelser.

“Mens jeg skrev artiklen var det på tale, at der skulle udkomme en rapport med en mindretalsholdning fra en af de to, som ytrede mishag. Men den mindretalsrapport har aldrig set dagens lys”, bemærker Louis Slesin til Tabt Tråd.

Virkelig ingen interessekonflikter?

Christoffer Johansen får selv lov til at frifinde sig selv for at have en interessekonflikt, som aktivister i årenes løb har beskyldt ham for. I DR’s artikel siger han:

“Det er klart, at får man støtte fra industrien til at undersøge effekterne, skal alarmklokkerne ringe. Da jeg blev anklaget for at have fået penge fra TDC og Sonofon, var de der klagede ikke opmærksomme på, at vi anvendte pengene til at finde CPR-numre på abonnenterne. Selskaberne leverede blot navne på abonnenter, så jeg kunne identificere alle danskere med et mobilabonnement, deres CPR-nummer og derefter hive deres kræftdata ud.”

Dermed siger artiklen ikke, at TeleDanmark Mobil og Sonofon rent faktisk bidrog med én million kroner til forskningsprojektets budget.

Rygende pistol hos svensk samarbejdspartner

Der er tæt samarbejde mellem den danske og svenske gruppe af forskere, som ikke anerkender, at kræftrisiko er en mulighed.

Maria Feychting er forskningsleder af den svenske del af det internationale Cosmos-projekt, hvor opkaldsdata bliver sammenholdt med sundhedsjournaler for at undersøge, om der er sammenhænge mellem lidelser og forbrug af mobilopkald.

I Danmark er Cosmos ledet af en medforfatter til Christoffer Johansens danske mobilundersøgelse.

Cosmos-studiet, som er lagt i hænderne på forskere, der ikke i forvejen anerkender en kræftrisiko, er i Sverige finansieret af Telia, Telenor og Ericsson og har varet siden 2007 og pågår stadig.

Officielt har Maria Feychting dog ikke en interessekonflikt, fordi en såkaldt branddør, som i Sverige hedder Vinnova, modtager industriens bidrag og fordeler pengene.

Det svenske tidsskrift Ny Teknik afslørede dog i 2012, at teleindustri og forskning førte samtaler direkte med hinanden og efterfølgende gik til Vinnova for at få aftalen gennemført. I afsløringen blev Maria Feychtings nærmeste kollega på Karolinska Institutet og Cosmos-projektet, Anders Ahlbom, taget med fingrene direkte i kagedåsen.

Anders Ahlbom blev også ekskluderet som leder af IARC’s evaluering om kræft og mobiltelefoni i 2011, fordi det netop var blevet afsløret, at han bestred direktørposten i broderen Gunnar Ahlboms private lobbyvirksomhed i Bruxelles, der havde teleindustriens aktører som kunder.

Ahlbom protesterede over at blive kaldt telelobbyist, men eksklusionen blev direkte begrundet i WHO’s 481 sider lange publikation fra evalueringen i 2011:

 

ahlbom

 

Mobilindustrien bruger bestikkelse

Der er ikke grundlag for at sige, at nogen af forskerne har fået honorarer stukket direkte i lommerne for at ændre holdning, så det kan man ikke påstå.

Man ved dog, at teleindustrien bruger bestikkelse og afpresningsagtige metoder til at fremme sine mål. Det siger ikke noget om forskerne. Det kunne sige DR noget om behovet for journalistisk varsomhed.

Den svenske mobilgigant, Ericsson, har netop accepteret en milliardbøde for bestikkelse af embedsmænd, skrev DR selv for nylig

Kinesiske Huawei forsøgt for nylig at afpresse Færøerne igennem en politisk diplomat i Torshavn.

Dette er en journalistfaglig kritik af journalistik

Tabt Tråd kan ikke fastslå, at DR’s eksperter får bestikkelse. Vi kan heller ikke afgøre, hvem som har ret i et årtier langt skænderi mellem topforskere om mobilkræft, og vi kan ikke afgøre, om aggressiv hjernekræft er i skræmmende og voldsom stigning, som Hans Skovgaard Poulsen selv mente det i 2012, før en artikel forsvandt hos Kræftens Bekæmpelse.

Videnskabslitteraturen er, som den er, og fortolkningen skændes forskere så om. Nogle topforskere vil afskaffe WHO’s kræftmistanke. Andre topforskere vil styrke den mistanke, når IARC igen evaluerer om få år, senest i 2024.

Pointen er journalistfaglig og etisk: Hvis udsagn kan være farvet af personlige interesser som penge, holdninger eller prestige, skal journalistikken vise kilder og deres oplysninger særlig kritik, hvor fakta skal efterprøves.

Det tyder intet på, at DR gør, selv om spørgsmålet især sætter Johansens prestige på spil sammen med den store danske mobilundersøgelse, som IARC’s ekspertpanel egentlig kritiserede ret grundigt i 2011.

Nogle vil sige, at de hældte danskerstudiet lodret af brættet, fordi danskerstudiets data slet ikke kunne fortælle, om registrerede personer overhovedet brugte mobiltelefon eller hvor meget de brugte den.

Intet i DR’s artikel tyder på, at DR har kontaktet eksperterne fra IARC’s panel, som ifølge IARC var indkaldt, fordi de ifølge WHO var de bedst egnede eksperter i verden. Intet tyder på, at DR har kontaktet nogen af de øvrige mobilstrålingseksperter eller kræfteksperter i verden med betydelige meritter, som bakker op om kræftmistanken.

Det kunne være Anthony B. Miller, der har bestredet en stribe af topposter på universiteter og kræftorgsanisationer. Det kunne være James Lin, som sad i ICNIRP-komitéen fra 2004 til 2016. Eller den Harvard-doktorerede Annie Sasco, som i mange år var enhedschef hos WHO’s kræftagentur, IARC.

DR nævner ikke, at den danske mobilundersøgelse blev finansieret med én million kroner, som kom fra teleindustrien.

Hvad skyldes hele diskussionen?

Hjernekræft er en temmelig sjælden sygdom. I flere studier som i det store, internationale Interphone-projekt fra 2010, i svenske Lennart Hardells studier og i det franske Cerenat-studie fra 2014, rapporteres der om en statistisk sammenhæng mellem mobiltelefoni og hjernekræft, hvis man har brugt telefonen i en halv time om dagen i 10 år.

I en rapport fra 2016 blev det analyseret, at det positive delresultat af Interphone også kunne vise, at kræften i overbevisende tal fandtes der, hvor patienterne kunne berette, at de holdt deres mobiltelefoner.

Det er hos langtidsbrugerne, at studierne viser en øget risiko.

En statistisk øget risiko i mindre skala kan betyde, at en temmelig sjælden lidelse, der især rammer ældre, er lidt mindre sjælden for folk, som taler dagligt.

Men hvorfor så al den ballade om en sjælden alderdomslidelse?

Man strides sandsynligvis om en strategisk skanse. Nærmest som tyskerne og de vestallierede sloges længe og bittert om byen Caen i 1944: Det var ikke specielt for Caens skyld.

Det er på kræftområdet, at strålingskritiske forskere kan nærme sig en fældende etablering af en mobilrelateret lidelse, og det vil ændre spillet negativt for teleindustrien og åbne spørgsmålene om grænseværdier og miljøråderum og erstatningsansvar med mere. Selve miljøråderummet afhænger af, at der ikke er etableret en sygdom, man risikerer at få.

Der er andre diskussioner end kræft, som venter. Lækage i blod-hjernebarrieren er en diskussion. Neurodegenerative lidelser er en diskussion. Misdannelser og spontane aborter er diskussioner. Invaliderende overfølsomhed er en diskussion.

Der kæmpes om sandheden med næb og klør. Mon ikke teleindustrien selv kæmper med på den ene eller anden måde?

En DR-redaktør svarer kun delvis Tabt Tråd

Tabt Tråd stillede i dag en række spørgsmål til DR-journalisten Jeppe Kyhne Knudsen,  som i første gang svarede på ét spørgsmål, nemlig hvorfor Lennart Hardell ikke svarer på kritikken. Først efter Tabt Tråds henvendelse, blev artiklen redigeret, så det fremgik, at DR havde forsøgt at få kontakt.

Men Tabt Tråd ville også gerne vide, hvorfor DR ikke har vist kritik af, at DR’s ekspertkilder har tydelige forbindelser til teleindustrien.

Tabt Tråd ville vide, hvorfor disse eksperter ikke skal diskutere i lige mål af argumenter med topforskere, som stiller sig bag WHO’s konklusion og som overordnet mener, at der er kræftbekymring.

DR-redaktør Carsten Nymann sendte en mail med svar i stedet for Jeppe Kyhne Knudsen.

I mailsvaret forholder han sig ikke til den journalistiske kritik af, at forskere med forbindelser til teleindustrien fremfører deres holdninger uimodsagt. Han henholder sig alene til en opfattelse af, at Lennart Hardell tidligere er blevet tilbudt at medvirke:

“Under research til artikler såvel som en radioserie om 5G har vi flere gange været i kontakt med den svenske forsker Lennart Hardell. Vi har flere gange spurgt, om han ville stille op til interview, men det har han ikke ønsket.  I stedet har han sendt os links til forskellig materiale, hvoraf meget af det indgår i de vores produktioner. I 5G-dækningen behandler vi hans forskning, som jo er offentligt udgivet, og andre forskere vurderer hans fremlagte arbejde. Men disse kilder kritiserer ikke hans person eller forhold om denne, som i min vurdering kalder på særskilt genmæle.” Skriver Carsten Nymann.

Tabt Tråd spurgte i en mail, hvorfor DR ikke nævner, at Christoffer Johansens danske mobilundersøgelse af kræftsammenhæng var finansieret med én million kroner.

Carsten Nymann svarer heller ikke på, hvorfor det hævdes, at kun et lille flertal stemte for WHO’s officielle kræftmistanke, når WHO’s artikel i The Lancet skriver noget ganske andet:

“Overordnet har vi i vores dækning af 5G søgt at undersøge forskningen om 5G åbent, og vi har fremlagt resultater fra en lang række kilder og fået uafhængige eksperter til at vurdere kvalitet og konklusioner. Vi har udvalgt og vurderet vores anvendte kilder ud fra almindelige journalistiske principper og ud fra de oplysninger, der er tilgængelige. Der hvor vi har haft anledning til at spørge ind til fx interessekonflikter eller kritik fra andre forskere, har vi gjort det. I de tilfælde hvor vi har vurderet, at det er i lytternes eller læsernes interesse at høre svarene, har vi bragt dem, men i andre tilfælde indgår de blot som en del af vores research.” Skriver Carsten Nymann.

Læs også: DR og ekspert vildleder om skelsættende WHO-beslutning i ny artikel

/dawe

Tabt Tråd har også forsøgt at indhente en kommentar fra Christoffer Johansen.

Tabt Tråd vil følge op med svar fra begge, hvis der kommer svar.