5g-tower

NYHED / AUSTRALIEN (opdateret): Telegiganten Telstra, der har rødder som Australiens nationale telefonselskab, opfordrer nu regeringen til at bekæmper 5G-modstanden i samfundet.

Det skriver den australske udgave af det internationale nyhedsmedie Computerworld.

Ifølge mediet er det politiske system i landet blevet oversvømmet med opfordringer til at standse 5G-udrulningen af miljømæssige og sundhedsmæssige hensyn og med påstande om, at teknologien kan forårsage “alt fra kræft til fedme.”

Det nationale strålingsagentur ARPANSA afviser, at der skulle være problemer med teknologien.

I en fremlæggelse for regeringen bemærkede Telstra, at ikke overraskende er der visse røster i offentligheden, som ikke har tillid til industriens informationer. Derfor vil Telstra nu have, at en regeringsledet kommunikationskampagne belærer offentligheden i Australien om det, som Telstra kalder for den “uafhængige, globale og peer-reviewede forskning”, der påviser sikkerheden ved 5G.

Telstra beskylder et lille udsnit at befolkningen for at stå bag misinformation.

“Modpropaganda mod propaganda”

Men også selve telebranchen har bidraget til 5G-bekymring.

I september vakte teleudbyderen TPG i Australien opsigt ved at droppe sin egen 5G-plan af hensyn til borgeres sundhedsbekymringer.

TPG’s direktør Craig Levy forsvarede beslutningen med, at han anerkendte bekymrede borgeres grunde som rationelle.

Den polsk-finske biokemiker og ekspert i strålingseffekter, Dariusz Leszczynski, er selv netop landet i Australien, hvor han skal holde oplæg om 5G-spørgsmålet. Han har gentagne udtrykt sin dirrende kritik af propaganda fra begge sider i en polariseret debat.

“Det er typisk for modpropaganda mod propaganda”, skriver han i en kort kommentar til Tabt Tråd.

“Aktivister er slemme til at misinformere. Telstra er slemme til at misinformere. Og nu vil Telstra have hjælp fra regeringen og ARPANSA (red. det statslige strålingsagentur) til at sprede deres egen misinformation med regeringens støtte”.

(Opdateret 16. november kl. 11.00 med citat af Dariusz Leszczynski)