NYHED / FORSKNING: Tjekkisk universitet har udsat kakerlakker og bananfluer for elektromagnetisk stråling og fundet, at svage felter på hverdagsniveau forstyrrer krybenes og insekternes døgnrytme.

Det skriver flere videnskabsformidlende medier.

Forskerholdet ved Masaryk Universitet i Brno, som er Tjekkiets næststørste, finder i rapporten, at der er konsistente resultater, når man sammenligner kakerlak-forsøget med bananflue-forsøget.

Det australske videnskabsmedie Scimex har hentet en reaktion fra ARPANSA, som er landets regeringsstyrelse på strålingsområdet.

“Generelt synes vi, at forfatterne overdriver betydningen af deres resultater, især hvad angår deres anvendelighed på menneskers sundhed”, skriver ARPANSA’s afdelingsleder Ken Karipidis blandt andet i reaktionen.