Udvikling: Nystartet finsk mobilproducent lover lavere stråling og mulighed for at overvåge, hvor kraftigt telefonen stråler.

Det skriver magasinet Digital Trends.

“Mobilstråling har været genstand for bekymring i to årtier nu og bliver det endnu mere, fordi mobiltelefoner spiller en voksende, seriøs rolle i vores hverdag og bliver brugt i en meget lav alder”, siger Pasi Ala-Mieto, der er medgrundlægger af mobilproducenten Centinel.

Han og medgrundlæggeren af Centinel, Janne Knuutinen har begge baggrund hos den finske elektronikgigant Nokia.

Centinels første produkt er annonceret til at ramme markedet i slutningen af 2019 eller i starten af 2020, siger Pasi Ala-Mieto til Digital Trends.

Modellen benytter sig af styresystemet Android og bruger et nyt stykke software ved navn Quanta Algorithm til at overvåge strålingsniveauet i såkaldt realtid – som er strålingsniveauet her og nu.

(https://www.centinelmobiles.com/)

Overvågningssoftwaren er udviklet af softwarehuset Cellraid i den nordfinske by Uleåborg, som specialiserer sig inden for opmåling og monitorering af strålingsniveauer fra radiofrekvent teknologi.

(http://www.cellraid.com/)