NYHED / FORSKNING: Kræftagenturet IARC i FN’s verdenssundhedsorganisation skal med stor sandsynlighed vurdere kræftrisikoen ved mobilstråling mellem år 2022 og 2024. Et rådgivningspanel har i hvert fald anbefalet det.

Det skriver det verdensførende medicintidsskrift The Lancet (bag betalingsmur)

I 2011 fandt et panel bestående af verdens 30 førende forskere på området, at den foreliggende kræftevidens var til stede i begrænset omfang. Det førte til, at IARC klassificerede radiobølger – som blandt andet mobiltelefoner kommunikerer med – som muligvis kræftfremkaldende og med klassekoden 2B.

Ekspertpanelet baserede sin klassificering på, at mere end 30 minutter om dagen øger kræftrisikoen set igennem to spørgeundersøgelser; det internationale Interphone-studium og svenske Lennart Hardells undersøgelser.

Ifølge tidsskriftet Microwave News’ kilder skete det i maj 2011 i god ro og orden. Der virkede til at være meget bred konsensus om, hvad den foreliggende evidens rakte til at kunne konkludere.

Anti-strålingsaktivister og teknologiaktivister har fra hver sin skyttegrav skabt myter om, hvad IARC’s klassificering betyder, og man har især benyttet sig af sammenligninger.

Anti-strålingsaktivister har peget på, at grimme substanser, vi omgås med stor forsigtighed, ligeledes er klassificeret med 2B-koden. Derfor er 2B en farlighed i sig selv. Teknologiaktivister peger på, at 2B betyder, at mobiltelefoni “kun er farligt som kaffe, aloe vera og syltede grøntsager fra Asien”.

Ingen af påstandene er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, som alene angiver, om der er megen, lidt eller ingen påvisning af, om noget er kræftfremkaldende. Ikke i hvilken grad, noget er kræftfremkaldende. Klassificering angiver ikke risikoen.

En cirkadato har været ventet længe, og længe har det været gisnet, at det skulle ske lige om hjørnet. I mellemtiden har to fraktioner rustet op til kamp.

I ja-fraktionen, som især tæller svenske Lennart Hardell og franske Annie J. Sasco, mener man, at der er grund til at hæve klassificeringen. I nej-fraktionen med danske Joachim Schüz og svenske Maria Feychting vil man trække tovet den stik modsatte vej.

Danske Joachim Schüz, som dagligt arbejder hos IARC i Lyon, har været så ivrig, at han 3. marts i år sagde til den britiske avis The Telegraph, at kræftmistanken begrænser sig til dem, der taler i mobiltelefon i flere (i artiklen bruges det engelske ord “several”) timer om dagen.

WHO’s officielle udmelding fra 2011 lød på mindst 30 minutter om dagen og ikke flere timer.